Virtuel læring - udfordringer til underviserrollen

Ida Guldager
Kommunikative udfordringer i håndværks- & udtryksfag
Pædagoguddannelsen, Naturfag

INDLEDENDE PRÆCISERINGER

Afgrænsning / præcisering i forhold til den undervisningsmæssige kontekst:
I det følgende tages udgangspunkt i de dele af undervisningen, der foregår i netperioderne mellem de seminarer, hvor man mødes f2f. Netperioder svarer i omfang til 40% af undervisningstiden, i alt 40 undervisningslektioner. Der er i alt 4 netperioder af cirka en måneds varighed.

Afgrænsning / præcisering i forhold til indholdet:
Naturfag er ikke primært et håndværks- & udtryksfag – men rummer dog praktisk-musiske elementer, specielt i friluftslivsdelen af naturfaget. De studerende og jeg har valgt at arbejde med friluftsliv på seminarerne – undervisningsindholdet i netperioder er derfor naturfagligt.

UDFORDRINGER VED PROJEKTSTART / PROBLEMSTILLINGER:
Hvilket e-læringsmiljø / læringsrum kan understøtte de læreprocesser jeg ønsker at igangsætte?
Hvordan skabe fælles rum for læring med udgangspunkt i den enkeltes aktiviteter / praksis i deres eget lokale naturområde?














BESKRIVELSER AF FORLØB:
1. FASE: Grenvalgsforløb foråret 2005 (1. februar til 15. juni)

I denne periode er der 4 netperioder. Jeg vil i det følgende beskrive den faglige og pædagogiske progression i arbejdet med emnet: Den studerendes egen lokale biotop. Her er det væsentligt at bemærke at forløbet bevæger sig fra det enkle til det mere komplekse: Fra ganske få dyre- og plantearter i februar til en stor artsdiversitet i juni; fra det umiddelbart sanselige til fænomener der fordrer fordybelse; fra spontane, konkrete handlinger til planlagte aktiviteter og refleksioner over disse - at den studerende tilegner sig kompetencer fra forløbsgennemførsel-niveau (K1) over målovervejelses-niveau (K2) til et begrundelsesniveau (K3) [Lars Erling Dale, Pædagogik og professionalitet] Dette skulle desuden gerne sikre en progression i anvendelse af naturfaglig viden og begreber, således at disse introduceres i logisk rækkefølge og bygger oven på allerede kendt stof.

1. netperiode: Her arbejdes med den musisk-æstetiske vinkel med oplevelser og iagttagelser i naturen. Den studerende udvælger en biotop (et afgrænset lokalt naturområde), som følges hele perioden. Den personlige logbog indeholder:
- notater
- sansning og naturerfaring metode overvejelser
- tegninger
- kortskitser
- fotos / videoklip
- digte
- lydoptagelser mv.

2. netperiode: Her arbejdes udfra en økologisk vinkel med en begyndende sy­stematisk registrering af dyr og planter på biotopen. Den personlige logbog indeholder:

- beskrivelse og be­stemmelser af fund
- iagttagelser af dyr

-iagttagelser af forårstegn

3. netperiode: Her arbejdes udfra en fagdidaktisk vinkel med afprøvning af aktiviteter udfra følgende tilgange:
- økologisk


- kulturhistorisk
- miljømæssig
- musisk – æstetisk

- motorisk- sundhedsmæssig

Den personlige logbog indeholder:

- beskrivelser afprøvede aktiviteter samt beskrivelser af de pædagogiske / didaktiske overvejelser i forhold til disse aktiviteter.

4. netperiode: Her arbejdes udfra en professionsrettet vinkel med afsæt i den didaktiske syvkant

Den personlige logbog indeholder:

Beskrivelse af et pædagogisk forløb med en udvalgt målgruppe med udgangspunkt i biotopen og dens muligheder

Forløbet afsluttes med en mundtlig fremlæggelse (intern prøve) med udgangspunkt i ovenstående og en udstilling.

Arbejdet var organiseret i 4 digitale læringsrum:

1. RUM: Den studerendes personlige logbog på E-læringsplatform (groups i Black board) til fastholdelse af / dokumentation for erhvervet viden samt egne refleksioner. Logbogen er personlig, ikke privat - medstuderende samt underviser har adgang til denne logbog.
2. RUM: Den studerendes præsentations logbog på platformen (reply på en tråd i discussion board, Black board) med vægt på formidling, skriftlighed, dialog, diskussion, videndeling samt mulighed for respons fra underviser og medstuderende. Indholdet er valgt ud fra den studerendes personlige logbog - kravene til indholdet er beskrevet ovenfor i forhold til temaerne i de enkelte netperioder.
3. RUM: Fælles vejledningsrum på platformen (som reply på tråd på discussion board) – mulighed for respons fra underviser og medstuderende samt videndeling.
4. RUM: Undervisningsmateriale i mappe på platformen (på course documents): Formidling af faglig viden og IT værktøjer, inspiration til egen-aktivitet samt kommunikation af krav.

OPSAMLING PÅ 1. FASE
Mit vurdering af at undervise via læringsrum påE-læringsplatformen( Black board) er:

At det er meget tidskrævende at få indblik i alle de forskellige indlæg i groups – mulighederne for videndeling er dermed ikke optimale, vil betyder at kommunikationen derfor primært er mellem den enkelte studerende og underviseren.

At det er besværligt at overføre materiale fra den studerende personlige logbog til den studerendes præsentationslogbog – meget dobbelt arbejde.

At det er tungt at arbejde med billeddokumentation (billed- og lydbehandling)

At kommunikationen og præsentationen af materiale / overvejelser er meget enstrenget, hvilket bl.a. gør det besværligt for medstuderende at kommentere på processen undervejs.

2. FASE: Grenvalgsforløb foråret 2006 (1. februar til 17. juni)

1. RUM: Den studerendes personlige logbog på individuelle blogs - der er linket til alle studerendes blogge via min undervisningsblog - alle blogge er offentlige for alle. De medstuderende kommenterer indlæg - desuden har jeg mulighed for at kommentere i de enkelte studerendes blogs – mine kommentarer er primært formuleret som uddybende spørgsmål eller fremadrettede ideer, da bloggen som nævnt er offentlig tilgængelig og den studerendes. Jeg opfatter mig selv som 'gæst'. Bloggen synliggør og dokumenterer den studerendes arbejde i netperioden, og muliggør at jeg som underviser får indblik den studerendes arbejdsproces - og i det omfang disse fastholdes også den studerendes refleksioner.
2. RUM: Den studerendes præsentations logbog på e-læringsplatformen (reply på en tråd i discussion board Black board) med vægt på give overblik over indsamlet viden, erfaringer, overvejelser fra den foregående netperiode og underbygge det ved at linke til udvalgte steder i den studerendes personlige logbog / blog - samt mulighed for respons fra underviser og medstuderende. Mine kommentarer til præsentationerne i dette ikke-offentlige rum er konkrete. Indholdet i præsentationen er valgt ud fra den studerendes personlige logbog (blog). Kriterierne for udvælgelsen er fastsat af underviseren, men rummer plads til den studerendes egne valg og prioriteringer - der er således ikke en fast 'opskrift' der skal følges.
3. RUM: Fælles vejledningsrum på platformen (som reply på tråd på discussion board) – mulighed for respons fra underviser og medstuderende samt videndeling.
4. RUM: Undervisningsmateriale på e-læringsplatformen (course documents): Kommunikation af krav og IT værktøjer.
   Undervisningsmateriale på min undervisningsblog: Formidling af faglig viden samt inspiration til egen-aktivitet.

OPSAMLING PÅ 2. FASE
En meget markant forskel på 1. og 2. fase er omfanget de studerendes brug af den personlige logbog. Logbogen på bloggen har fremmet lysten til at lave hyppigere indlæg, at bruge digitale billeder som dokumentation, at beskrive oplevelser og forløb mere indgående - de studerendes formidlinger har således både en større faglig bredde og dybde.
Det er min vurdering at et større ejerskab til logbogen på bloggen er hovedårsagen til denne kvantitative og kvalitative forskel.
Et eksempel på progressionen i en studerendes beskrivelser og egne refleksioner over disse i den personlige logbog ses her:
Et fund - undersøgelse / ny viden - fordybelse og refleksion - nye aktiviteter i professions.... - nye undersøgelser
Ovenstående følger i store træk faserne i den naturvidenskabelige arbejdsmetode: Undren(hypotese) - indsamling - undersøgelse - erfaringen - stille nye spørgsmål.

PROBLEMSTILLINGER/ UDFORDRINGER TIL KOMMENDE UNDERVISNINGSFORLØB (foråret 2007)
- hvordan kan underviseren styrke kommunikationen om processer i undervisningsforløbet, for herigennem at bevidstgøre den studerende om egen læring? Er det muligt at identificere artefacter / tegn på læring? Samt øge formidlingen af erfaringer og didaktiske overvejelser?

- hvordan kan underviseren medvirke til styrke kommunikationen mellem studerende indbyrdes; herunder hvordan fremme læring studerende imellem / udveksling af viden, kommentere på hinandens indlæg / linke til egne overvejelser, (måske skal studiegruppen være særligt forpligtet til at kommentere) .

Underviseren må arbejde med udvikle evnen til at stille spørgsmål, der kan føre til at den studerende reflekterer over egen læreproces.

- Hvordan facilitere ovenstående? Via en ny underviserrolle ?? Som inspirerer til dialog, skaber overblik over indlæg / refleksioner eller vidensområder, samler relaterede emner /linker til medstuderendes indlæg og her igennem er med til at danne et samlet overblik over holdets ressourcer ( fra det individuelle til det fælles). Via egen undervisningsblog give den studerende indblik i underviserens egne refleksioner og didaktiske overvejelser?