18 september 2006

Fremlæggelse af projekt

Kommunikative udfordringer i håndværks- og udtryksfag
Præsentation: Præsentation af Hanne, Ellen, Ida og Helen samt hvilke fag, vi repræsenterer.

Fremlæggelsen af udviklingsprojektet:

(Vi håber at) Fremlæggelsen vil bære præg af ”grundessensen” i et udviklingsprojekts forløb: En cyklus, hvor man som deltager hele tiden bevæger sig i en slags ”spiral” som afføder nye spørgsmål – ”The never ending story”. Vi har derfor opdelt fremlæggelsen i faser:

Fase 1:

  • Opstart og lidt historik
  • Vores fælles teoretiske fundament
  • Udfordringer
  • Hvad gjorde vi?
  • Opsamling
  • Problemstillinger

Fase 2:

  • Udfordringer
  • Hvad gjorde vi?
  • Opsamling
  • Problemstillinger
Fase 1:

Opstart og lidt historik:
Fra begyndelsen bestod gruppen af repræsentanter for Læreruddannelsen, Pædagoguddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen. Vi var(og er) af den opfattelse, at vi står overfor (midt i !) de samme udfordringer i netundervisningen med hensyn til håndværks- og udtryksfag på de tre uddannelser(som alle kan gennemføres som netstudie). Sygeplejerskeuddannelsen måtte dog melde fra på grund af medarbejderes sygdom/arbejdspres.

Ovenstående er grunden til, at vore overvejelser fra starten, vores fælles brainstorm ”skrivning”, er gennemført med alle tre uddannelser i tankerne. Ved opsummeringen af denne indledende skrivning, skrev Søren Bach følgende: ” Jeg har læst jeres papir med en optik, hvor jeg har ledt efter pædagogisk – didaktisk, organisatoriske og tekniske problemstillinger. Det er helt klart jeres pædagogisk – didaktiske overvejelser, der fylder mest.”( Fra papiret opsummering af jeres procesarbejde den 8/12 – 2004)

I vores projektplan står der derfor følgende om projektets baggrund/hypoteser:
”Baggrunden for projektet er at CVU Sønderjylland har arbejdet med uddannelser på nettet, med en typisk fordeling på ¾ tid på nettet og ¼ som tilstedeværelsesundervisning. Netarbej-det har udfordret fagene generelt og de praktisk – musiske fag i særdeleshed. Deltagerne i projektet finder det i den forbindelse meget relevant at undersøge om en portfoliepædagogisk tilgang, hvor der tænkes i diverse læringsrum kunne være relevant. Med læringsrum tænkes på undervisningsrum, træningsrum og studierum som bærende fora for udviklingen. Portfolie-pædagogisk tænkes der konkret på at arbejde med en arbejdsportfolie, en præsentationsport-folie og en procesportfolie. Det gruppen vil undersøge i arbejdet er, med en portfoliepædagogisk tilgang, om denne tilgang kan understøtte forskellige læringsrum. Den bærende hypotese er, at dele af portfoliepædagogikken understøtter bestemte læringsrum.”

I den indledende fase gennemførte vi en rundskrivning af to omgange, hvorefter vi kunne udvælge interesseområder. Vi blev enige om at lave et fælles projekt under hensyntagen til fagenes forskelligheder.

Omdrejningspunkterne for projektgruppens arbejde blev anvendelse af/bevidsthed om forskellige læringsrum, refleksion i egen læreproces via logbogsskrivning og fokus på praksisfællesskabets betydning under den overordnede overskrift: KOMMUNIKATION.


Vores fælles teoretiske fundament
Udviklingsgruppens efterfølgende drøftelser tog afsæt i Erik Prinds teori om tre læringsrum; undervisningsrummet, træningsrummet og studierummet. Under diskussionerne drøftede vi om disse tre rum er tilstrækkelige i forbindelse med vores læringsforståelse og nåede frem til at vi som minimum måtte udvide med et refleksionsrum. Gruppens drøftelser omkring etablering af et virtuelt praksisfællesskab tog udgangspunkt i Wengers teori om praksisfællesskaber og til understøttelse af tankerne omkring refleksion i egen læreproces anvendes Olga Dysthe og Roger Elmin.

Udfordringer/overvejelser
På denne baggrund startede vi hver især undervisningsplanlægningen for det efterfølgende semester.

Udviklingsgruppen havde drøftet forskellige tekniske muligheder og var enige om, at det især var den studerendes læreproces, der skulle være i fokus. På den baggrund besluttede gruppen at arbejde i den eksisterende e-læringsplatform Blackboard med evt. inddragelse af eksterne muligheder.

Virtuelt landskab: Ellen og Hanne har hovedsagelig brugt e-læringsplatformen, Ida og Helen har inddraget mange eksterne muligheder/internet - relaterede muligheder(web2.0). Det virtuelle landskab undervisningsforløbene foregår i er således forskelligt.

Hvad gjorde vi?

  • Hanne
  • Ellen
  • Ida
  • Helen

Spørgsmål


Læs mere...

VIL - virtuelle læringsrum

(Foto: dev null)
Vil er en projektgruppe, der arbejder med udvikling af netundervisning i praktisk - musiske fag på Lærer- og Pædagoguddannelsen. Gruppens medlemmer består af undervisere fra begge uddannelser på CVU Sønderjylland, og repræsenterer flere praktisk - musiske fagområder. Projektet forløber under Knowledgelab. De deltagende underviserne har alle erfaringer fra netundervisning, både i forhold til nær- og fjernundervisning.

Fra projektets start i 2004 har det været gruppens mål at arbejde med en portofoliopædagogisk forståelsesramme og gennem praksis (i gennemførte undervisningsforløb) undersøge, hvordan dette kunne gøres i et e-learnings sammenhæng. De tanker, gruppen har gjort sig, er derfor afprøvet i undervisningen.

Gruppen har skrevet en del "skitse" tekster i den forløbne periode, det er nogle af disse tekster, vi ønsker at lægge ind i bloggen her, i form af artikler, som beskriver den udvikling, vi har været gennemgået. Ud fra de undervisningsforløb vi har udført og vore fælles diskussioner, er vi på nuværende tidspunkt enige om, at der er tre spørgsmål, vi mener er de væsentligste, og som kan belyse de praktisk– musiske fags specielle problematikker i netbåren undervisning:

- Hvilke kommunikative kompetencer skal underviseren have?
- Hvilke kommunikative kompetencer skal studerende have?
- Hvilke læringsrum?

Bemærk: Med kommunikative kompetencer mener vi mere end "kun" det skrevne ord (f.eks. billeder og lyd)

Vi ønsker således med denne artikelserie at "brede vores arbejde ud". Vi vil forsøge at vise de mange vinkler, de forskellige fagforståelser har bragt os omkring, og hvordan vi er kommet frem til disse overordnede spørgsmål.

Læs mere...

Virtuel læring - udfordringer til underviserrollen

Ida Guldager
Kommunikative udfordringer i håndværks- & udtryksfag
Pædagoguddannelsen, Naturfag

INDLEDENDE PRÆCISERINGER

Afgrænsning / præcisering i forhold til den undervisningsmæssige kontekst:
I det følgende tages udgangspunkt i de dele af undervisningen, der foregår i netperioderne mellem de seminarer, hvor man mødes f2f. Netperioder svarer i omfang til 40% af undervisningstiden, i alt 40 undervisningslektioner. Der er i alt 4 netperioder af cirka en måneds varighed.

Afgrænsning / præcisering i forhold til indholdet:
Naturfag er ikke primært et håndværks- & udtryksfag – men rummer dog praktisk-musiske elementer, specielt i friluftslivsdelen af naturfaget. De studerende og jeg har valgt at arbejde med friluftsliv på seminarerne – undervisningsindholdet i netperioder er derfor naturfagligt.

UDFORDRINGER VED PROJEKTSTART / PROBLEMSTILLINGER:
Hvilket e-læringsmiljø / læringsrum kan understøtte de læreprocesser jeg ønsker at igangsætte?
Hvordan skabe fælles rum for læring med udgangspunkt i den enkeltes aktiviteter / praksis i deres eget lokale naturområde?














BESKRIVELSER AF FORLØB:
1. FASE: Grenvalgsforløb foråret 2005 (1. februar til 15. juni)


I denne periode er der 4 netperioder. Jeg vil i det følgende beskrive den faglige og pædagogiske progression i arbejdet med emnet: Den studerendes egen lokale biotop. Her er det væsentligt at bemærke at forløbet bevæger sig fra det enkle til det mere komplekse: Fra ganske få dyre- og plantearter i februar til en stor artsdiversitet i juni; fra det umiddelbart sanselige til fænomener der fordrer fordybelse; fra spontane, konkrete handlinger til planlagte aktiviteter og refleksioner over disse - at den studerende tilegner sig kompetencer fra forløbsgennemførsel-niveau (K1) over målovervejelses-niveau (K2) til et begrundelsesniveau (K3) [Lars Erling Dale, Pædagogik og professionalitet] Dette skulle desuden gerne sikre en progression i anvendelse af naturfaglig viden og begreber, således at disse introduceres i logisk rækkefølge og bygger oven på allerede kendt stof.

1. netperiode: Her arbejdes med den musisk-æstetiske vinkel med oplevelser og iagttagelser i naturen. Den studerende udvælger en biotop (et afgrænset lokalt naturområde), som følges hele perioden. Den personlige logbog indeholder:
- notater
- sansning og naturerfaring metode overvejelser
- tegninger
- kortskitser
- fotos / videoklip
- digte
- lydoptagelser mv.

2. netperiode: Her arbejdes udfra en økologisk vinkel med en begyndende sy­stematisk registrering af dyr og planter på biotopen. Den personlige logbog indeholder:

- beskrivelse og be­stemmelser af fund
- iagttagelser af dyr

-iagttagelser af forårstegn

3. netperiode: Her arbejdes udfra en fagdidaktisk vinkel med afprøvning af aktiviteter udfra følgende tilgange:
- økologisk


- kulturhistorisk
- miljømæssig
- musisk – æstetisk

- motorisk- sundhedsmæssig

Den personlige logbog indeholder:

- beskrivelser afprøvede aktiviteter samt beskrivelser af de pædagogiske / didaktiske overvejelser i forhold til disse aktiviteter.

4. netperiode: Her arbejdes udfra en professionsrettet vinkel med afsæt i den didaktiske syvkant

Den personlige logbog indeholder:

Beskrivelse af et pædagogisk forløb med en udvalgt målgruppe med udgangspunkt i biotopen og dens muligheder

Forløbet afsluttes med en mundtlig fremlæggelse (intern prøve) med udgangspunkt i ovenstående og en udstilling.



Arbejdet var organiseret i 4 digitale læringsrum:

  1. RUM: Den studerendes personlige logbog på E-læringsplatform (groups i Black board) til fastholdelse af / dokumentation for erhvervet viden samt egne refleksioner. Logbogen er personlig, ikke privat - medstuderende samt underviser har adgang til denne logbog.
  2. RUM: Den studerendes præsentations logbog på platformen (reply på en tråd i discussion board, Black board) med vægt på formidling, skriftlighed, dialog, diskussion, videndeling samt mulighed for respons fra underviser og medstuderende. Indholdet er valgt ud fra den studerendes personlige logbog - kravene til indholdet er beskrevet ovenfor i forhold til temaerne i de enkelte netperioder.
  3. RUM: Fælles vejledningsrum på platformen (som reply på tråd på discussion board) – mulighed for respons fra underviser og medstuderende samt videndeling.
  4. RUM: Undervisningsmateriale i mappe på platformen (på course documents): Formidling af faglig viden og IT værktøjer, inspiration til egen-aktivitet samt kommunikation af krav.


OPSAMLING PÅ 1. FASE
Mit vurdering af at undervise via læringsrum påE-læringsplatformen( Black board) er:


At det er meget tidskrævende at få indblik i alle de forskellige indlæg i groups – mulighederne for videndeling er dermed ikke optimale, vil betyder at kommunikationen derfor primært er mellem den enkelte studerende og underviseren.


At det er besværligt at overføre materiale fra den studerende personlige logbog til den studerendes præsentationslogbog – meget dobbelt arbejde.


At det er tungt at arbejde med billeddokumentation (billed- og lydbehandling)


At kommunikationen og præsentationen af materiale / overvejelser er meget enstrenget, hvilket bl.a. gør det besværligt for medstuderende at kommentere på processen undervejs.

2. FASE: Grenvalgsforløb foråret 2006 (1. februar til 17. juni)

  1. RUM: Den studerendes personlige logbog på individuelle blogs - der er linket til alle studerendes blogge via min undervisningsblog - alle blogge er offentlige for alle. De medstuderende kommenterer indlæg - desuden har jeg mulighed for at kommentere i de enkelte studerendes blogs – mine kommentarer er primært formuleret som uddybende spørgsmål eller fremadrettede ideer, da bloggen som nævnt er offentlig tilgængelig og den studerendes. Jeg opfatter mig selv som 'gæst'. Bloggen synliggør og dokumenterer den studerendes arbejde i netperioden, og muliggør at jeg som underviser får indblik den studerendes arbejdsproces - og i det omfang disse fastholdes også den studerendes refleksioner.
  2. RUM: Den studerendes præsentations logbog på e-læringsplatformen (reply på en tråd i discussion board Black board) med vægt på give overblik over indsamlet viden, erfaringer, overvejelser fra den foregående netperiode og underbygge det ved at linke til udvalgte steder i den studerendes personlige logbog / blog - samt mulighed for respons fra underviser og medstuderende. Mine kommentarer til præsentationerne i dette ikke-offentlige rum er konkrete. Indholdet i præsentationen er valgt ud fra den studerendes personlige logbog (blog). Kriterierne for udvælgelsen er fastsat af underviseren, men rummer plads til den studerendes egne valg og prioriteringer - der er således ikke en fast 'opskrift' der skal følges.
  3. RUM: Fælles vejledningsrum på platformen (som reply på tråd på discussion board) – mulighed for respons fra underviser og medstuderende samt videndeling.
  4. RUM: Undervisningsmateriale på e-læringsplatformen (course documents): Kommunikation af krav og IT værktøjer.
    Undervisningsmateriale på min undervisningsblog: Formidling af faglig viden samt inspiration til egen-aktivitet.


OPSAMLING PÅ 2. FASE
En meget markant forskel på 1. og 2. fase er omfanget de studerendes brug af den personlige logbog. Logbogen på bloggen har fremmet lysten til at lave hyppigere indlæg, at bruge digitale billeder som dokumentation, at beskrive oplevelser og forløb mere indgående - de studerendes formidlinger har således både en større faglig bredde og dybde.
Det er min vurdering at et større ejerskab til logbogen på bloggen er hovedårsagen til denne kvantitative og kvalitative forskel.
Et eksempel på progressionen i en studerendes beskrivelser og egne refleksioner over disse i den personlige logbog ses her:
Et fund - undersøgelse / ny viden - fordybelse og refleksion - nye aktiviteter i professions.... - nye undersøgelser
Ovenstående følger i store træk faserne i den naturvidenskabelige arbejdsmetode: Undren(hypotese) - indsamling - undersøgelse - erfaringen - stille nye spørgsmål.

PROBLEMSTILLINGER/ UDFORDRINGER TIL KOMMENDE UNDERVISNINGSFORLØB (foråret 2007)
- hvordan kan underviseren styrke kommunikationen om processer i undervisningsforløbet, for herigennem at bevidstgøre den studerende om egen læring? Er det muligt at identificere artefacter / tegn på læring? Samt øge formidlingen af erfaringer og didaktiske overvejelser?


- hvordan kan underviseren medvirke til styrke kommunikationen mellem studerende indbyrdes; herunder hvordan fremme læring studerende imellem / udveksling af viden, kommentere på hinandens indlæg / linke til egne overvejelser, (måske skal studiegruppen være særligt forpligtet til at kommentere) .

Underviseren må arbejde med udvikle evnen til at stille spørgsmål, der kan føre til at den studerende reflekterer over egen læreproces.


- Hvordan facilitere ovenstående? Via en ny underviserrolle ?? Som inspirerer til dialog, skaber overblik over indlæg / refleksioner eller vidensområder, samler relaterede emner /linker til medstuderendes indlæg og her igennem er med til at danne et samlet overblik over holdets ressourcer ( fra det individuelle til det fælles). Via egen undervisningsblog give den studerende indblik i underviserens egne refleksioner og didaktiske overvejelser?





Læs mere...

17 september 2006

Fællesskab om praksis

Hvordan fremmer man de studerendes fællesskab omkring deres praksis i arbejdet med digital billedbehandling
- Hanne Søgaard
- Læreruddannelsen, billedkunst.

My creation

Indledning
Jeg er permanent gæstelærer i billedkunst, hvor jeg har gennemført en række mindre undervisningsforløb af 2- 4 ugers varighed i vores projektperiode (2004-2006). Planlægningen og gennemførelsen af undervisningsforløbene har tidsmæssigt grebet ind i hinanden og erfaringerne fra et gennemført forløb er medtaget i næste forløb. Alle forløbene har udelukkende været on-line, det vil sige, at de studerende og jeg på intet tidspunkt har mødt hinanden. Mit fokus har derfor hovedsageligt været, hvordan jeg kunne fremme de studerendes fællesskab omkring deres praksis i arbejdet med digital billedbehandling.

I forhold til vores overordnede projektplan og vores tanker om et læringsrum bestående af en række rum, har min specielle interesse været rummet, hvor underviseren og de studerende og de studerende indbyrdes kunne dele viden og erfaring i arbejdsprocessen. Ønsket om at fremme de studerendes fællesskab har affødt en række spørgsmål i forhold til både rammer, form og indhold, og min rolle som underviser:
Hvordan sætter jeg aktiviteterne i gang?
Hvordan inspirerer jeg de studerende?
Hvordan skaber jeg dialog om og i arbejdsprocessen?
Hvilke medieringsformer kan anvendes (tekst, billede, lyd)?

I mit arbejde har jeg brugt mange af de ideer og tanker som mit studie af bl.a. E. Wengers "Cultivating Communities" har givet (masterstudie MIL).

I det meste af vores projektperiode har min undervisning hovedsageligt været tilrettelagt i vort e-læringssystem Blackboard. Her har det enkelte fag sit eget sted, hvor underviseren og de studerende kan placere og hente materialer og kommunikere både synkront og asynkront. Desuden har underviseren også mulighed for at lægge sit materiale i et fælles rum i e-læringssystemet, også kaldet ResourceCenteret. Her har alle studerende og undervisere adgang.

Eksempler på undervisningsforløb i billedkunst

Naturskildringer
Forløbet blev gennemført på tre forskellige net-hold i foråret 2005, jeg har valgt at beskrive et af disse og trækker nogle erfaringer fra de andre net-hold ind i mine afsluttende kommentarer. I dette forløb havde jeg især fokus på undervisningsforløbets rammer. De studerende var 2. års studerende i bk, vi havde samarbejdet før og de havde et grundlæggende kendskab til nogle teknikker indenfor både digital billedbehandling og præsentationsformer af deres slutprodukt.



Forløbet var delt op i en række mindre, korte aktiviteter: indledning m. øvelser, mulighed for on-line vejledning, selvstændigt arbejde med asynkron support og aflevering af slutprodukt. Forløbet blev skitseret i et undervisningsskema, som de studerende fik før studieforløbets begyndelse. Af skemaet så man, hvilke områder der ville blive berørt, hvilke undervisningsmaterialer der hørte til de repsektive emner, og hvilke opgaver og arbejdsformer de enkelte emner lagde op til. Desuden fremgik afleveringsformer, datoer og typer af respons også af skemaet.


De introducerende tekster til forløbet var alle udformet ultra korte. De studerende havde mulighed for at få uddybet nogle af teksterne vha. link, som for eksempel mine tanker omkring arbejdsprocessen. Disse tekster og alt undervisningsmaterialet var lagt i e-learningsplatformens ResourceCenter, som alle netstuderende har adgang til. I selve undervisningsskemaet var stien til de respektive undervisningsmaterialer opgivet. Jeg så ResourceCenteret som en mulighed for at samle mit materiale et sted (mit rum) og genbruge delene i forskellige sammenhænge, og som de studerendes mulighed for udvælge og hente supplerende materiale efter behov.

Jeg havde gjort meget ud af at strukturere trådene i forumet således, at hver tråd gav et rum at arbejde i (jeg havde kun mulighed for at benytte et forum i det enkelte fag).



Som det fremgår af mine tanker bag undervisningsforløbet opfordrede jeg de studerende til dels at fortælle om sig selv og deres forudsætninger som en indledning til studieforløbet (en tråd), og til dels at fortælle undervejs om deres arbejdsproces (anden tråd): "Undervejs i forløbet er det vigtigt, at I hver gang, I har arbejdet med materialet, programmerne, indsamling af materiale etc. skriver lidt i Discussion Board / arbejdsproces. I behøver ikke at skrive særligt meget, blot nogle få noter. Det vil give mig en mulighed for at støtte jer gennem hele forløbet. Det vil også give jer mulighed for at inspirere og støtte hinanden, fordi I på den måde vil få lidt at vide om, hvad holdet og den enkelte i øjeblikket er optaget af."

På alle hold blev tråden brugt meget, men på vidt forskellige måder:

- De 1. års studerende havde tilsyneladende ikke en tradition for at arbejde sammen, deres indlæg var udelukkende spørgsmål rettet mod mig. De fortalte ikke om processer, men udelukkende om reelle problemer.

- Det ene hold 2. års studerende arbejdede nogenlunde som beskrevet ovenfor. Et par enkelte studerende gik dog ind og hjalp med råd og vink til medstuderende, men hjælpen gik udelukkende på teknik.

- Det andet hold 2. års studerende var meget spørgende og snakkende. Der skete meget i deres forum, der blev drøftet alt fra teknik og metoder til udtryk og ideerne bag deres produktioner. Det var ikke alle, der var lige aktive, men det var interessant at se, at de studerende som læste og kommenterede på de andre studerendes indlæg også var dem, der både skabte liv i konferencen og fik et stort personligt udbytte. De læste de andres overvejelser og spørgsmål samt mine svar og kommentarer og brugte denne viden i deres eget arbejde. De studerende, der kun læste svarerne på deres egne indlæg, fandt for eksempel ikke ud af, at det problem de kæmpede med, havde nogle andre løst dage forinden.

Overordnet set var det for de tre hold tilsyneladende meget vanskeligt for de studerende at beskrive deres overvejelser og reflektioner undervejs i processen. Men eftersom det var en del af den overordnede opgave, lagde de fleste på holdene en tekst ind ved afslutningen af forløbet som beskrev dels fagfaglige overvejelser og dels valgte virkemidler. Det var noter / tekster som de studerende med fordel kunne have skrevet undervejs i forløbet, og som dermed også kunne have været til inspiration for andre og givet anledning til en mere nuanceret dialog i konferencen / undervisningsrummet.

Tematisk billedarbejde
I efteråret 2005 og vinteren 2006 gennemførte jeg igen en række forløb i billedkunst på nettet, eksemplet er fra et hold 1. års studerende.

Målet for projektforløbet var:
  1. At de studerende skulle finde, undersøge, udvælge materiale fra databaser på nettet gennem målrettet søgning.
  2. At introducere de studerende til ikt værktøjer og teknikker, de kunne anvende i digital billedbearbejdning og ved forberedelse / udfærdigelse af en præsentation, der skulle vise deres egne arbejdsproces udfra et selvvalgt tema.
  3. At de studerende fik et kendskab til og forståelse for, hvorledes de forskellige programmers muligheder kunne benyttes ved en egenproduktion.
  4. At de studerende skulle redegøre for et tematisk billedarbejde (hvad, hvorfor og hvordan).

I praksis var undervisningsforløbet tilrettelagt som en række aktiviteter: Intro, undersøgelse, temavalg, analyse og planlægning, produktion, udstilling og evaluering.

På grundlag af mine tidligere erfaringer rettede jeg specielt opmærksomheden mod de studerendes kommunikation om deres billedskabende arbejde. De enkelte aktiviteter havde deres egen tråd i vores konferencerum og i modsætning til tidligere gik jeg ind på et af holdene (hold Y) og arbejdede med de samme aktiviteter som de studerende. Det vil sige, at jeg lig de studerende undersøgte de foreslåede databaser udfra et emne, som jeg fandt interessant, valgte et tema og fordybede mig i nogle udvalgte kunstværker og fotos for at finde ideer til mit eget arbejde. Herefter gik jeg i gang med at fremstille mit ditigitale billede / udtryk. Undervejs skrev jeg om mine forskellige overvejelser og ideer, lagde eksempler ind i form af egne fotos og henvisninger til fotos på nettet (flickr.com - både egne og andres).

En efterfølgende analyse af indlæggene viser at hovedvægten lå omkring aktiviteterne produktion og aflevering.

INDSÆT SKEMA

De studerende som lagde billeder direkte ind i deres indlæg eller link til billeder på nettet under første og anden aktivitet mødte en positiv respons fra deres medstuderende. Men det var ikke nogen let proces, som det fremgår af følgende ordveksling på et bk-hold af 2. års studerende, hvor jeg opfordrede dem til kommentere nogle af de foreløbige produktioner:

"Med hensyn til respons på hinandens ting, så synes jeg at det er fantastisk svært!! De er meget forskellige i opbygning og emnevalg...endelig er det til dels uklart, om hvor vidt der ønskes kommentar og så til hvad? Det er jo lidt for "plat"(håber, at I forstår mig ret) bare at skrive: nej-hvor flot...."

"Jeg ved godt, det ikke er så fagligt - men jeg vil nu alligevel sige, at jeg blev glad, da der var nogen, der gav bare en lillebitte tynd respons på mine værker. Et "nej, hvor flot" er trods alt en form for anerkendelse af mange timers arbejde - det synes jeg ikke, man skal kimse ad... Men det optimale ville selvfølgelig være en lidt dybere og måske mere kritisk respons."


Det var også positivt for de studerende at træde ud i den store verden (nettet) og kikke på andres arbejder, tre af de studerende skrev bl.a.:

"Jeg er ... nu kommet dybere ind i flickr og har fundet en fotograf, som virker spændende. Sikke en verden..."

"Hold da op, hvor ligger der meget på nettet. Jeg har oploadet mine egne billeder på flickr under ..., kan du finde dem?"

"jeg har fået utroligt meget ud af aktiviteterne på BB ..., samt at stifte bekendtskab med artcyclopedia og flickr."


Som en slutbemærkning vil jeg nævne, at min ide om at arbejde med i forløbet, blev modtaget positivt af de studerende, en af dem skrev: "... dit eget eksempel på et forløb har konkretiseret opgaven rigtigt fint".

Et nyt forløb
Om nogle få uger starter jeg to nye forløb op i bk, hvor de studerende denne gang ikke blot skal hente inspiration fra resurserne på nettet, men også lægge egne inspirationsfotos og slutprodukt(er) ud. Lignende forløb har vi allerede eksperimenteret med i håndarbejde.


Læs mere...

Digitale fortælleformer

Kommunikative udfordringer i håndværks- og udtryksfag
- Helen Arvad Clemensen
- Pædagoguddannelsen, Dansk-multimedie


Indledning
Forståelsesramme
På Pædagoguddannelsen ved CVU Sønderjylland(Haderslev) har vi opdelt faget Dansk i: Dansk- tekst og formidling og Dansk–multimedie. Undervisningsforløbene, som i det efterfølgende beskrives, er netbaserede forløb i Dansk-multimedie. I den netbaserede studieform er de studerende tilstede på seminariet en del af studietiden, den resterende del af undervisningen foregår på nettet.

Forståelsesrammen i faget er børnekultur, hvor især børn som selvstændige aktører vægtes. Dette er grundlaget for, at det er vigtigt, at de studerende i undervisningen får egne oplevelser med nye medier.

Jeg vil i det efterfølgende beskrive fase 1 i udviklingsprojektet. På nuværende tidspunkt er vi nået til "fase 3" - det vil sige, at vi er i gang med at gennemføre undervisningsforløbet for tredie gang, - hver forløb med ændringer, både på grund af forskelligheder blandt de studerende/studerendes egne ønsker til faget og fordi jeg hver gang har forsøgt at ændre forløbet i forhold min nyerhvervede viden...

Ved projektets start
Gennem arbejdet som underviser i Dansk-multimedie både på nær- og netstudiet var jeg ved projektets start i gang med at udvikle og arbejde med kommunikationsformer på nettet, - det ligger i selve fagets "natur", hvilket Dansk-multimedies CKF'er synliggør:

Fra Studiehåndbogen, indhold i Dansk Multimedie:
I faget erhverver den studerende sig kundskaber om følgende:

  • børn og unges mediereception og -kultur,
  • indsigt i at forstå og vurdere medieprodukter i perspektivet af deres konkrete brug blandt børn og unge,
  • forskellige kvalitetsmæssige begreber,
  • kommunikationsteori,
  • overblik over mediernes skabende muligheder,
  • viden og håndsværksmæssige færdigheder i at omsætte den opnåede indsigt i eksperimenterende og udtryksmæssige udviklende fællesskaber.

I faget erhverver den studerende sig færdigheder om følgende(her kun medtaget de CKF'er, som, jeg formoder, kunne være forskellige fra andre pædagogseminarier):

  • billedproduktion,
  • lydproduktion,
  • animation,
  • produktion af interaktive medier,
  • elektronisk kommunikation og formidling, tekstproduktion,
  • høj håndværksmæssig færdighed indenfor et af ovennævnte områder efter eget valg.

Fase 1
Problemstillinger
Digitale fortælleformer
I forbindelse med undervisningsplanlægningen for semestret arbejdede jeg med et emne, jeg som arbejdstitel kaldet "Nye skrivegenrer undervejs?" og "Digitale fortælleformer". Jeg overvejede, hvordan børn og unges nye skrivefærdigheder – så som smilies, forkortelser, og de mange nye kommunikationsformer med både billede og lyd fra f.eks. mobiltelefonen kunne danne grundlag for opgaveforløb i det kommende semester. Min ideverden indeholdt lige fra emner som "Når nye medier fortæller" og Ekkomagasinet om Animation til en kunstners brug af en blog. Overvejelserne omhandlede desuden:

  • hvilke kompetencer både studerende og underviserer skulle tilegne sig i forhold til disse "skrivegenrer",
  • samt i hvilke "undervisningsrum" forskellige genrer/kommunikationsformer kunne benyttes,
  • hvordan forløbet kunne tilrettelægges således, at den enkelte studerendes læreproces blev tydeliggjort,
  • hvordan der alligevel kunne skabes en kollaborativ læreproces - sociale netværk,
  • hvordan man i netundervisningen i højere grad kunne tydeliggøre og vægte processen,
  • hvilke læringsrum/arbejdsrum, der kunne være relevante i en netbaseret kreativ arbejdsproces.

Tanker omkring virtuelle læringsrum i kreative fag
I et etableret e-learning system, er jeg af den opfattelse, at "ejerskabet" af de studerendes arbejder udgør en problematik. De studerende risikerer at blive afskåret fra det deres egne arbejder samt fælles diskussioner og udviklingsforløb fra studieperioden, når de slutter uddannelsen - hvor de ofte bliver udelukket fra institutionens e-learningsystemet. Det er problematisk, da dette netop indeholder megen af den viden samt kilder til fortsat personlig og faglig udvikling, som de selv har været med til at udarbejde.

– Desuden kunne man frygte, at den studerendes engagement undervejs i undervisningsforløbet påvirkes, - hvis han/hun ikke føler "ejerskab". Spørgsmål er om alle "rum" skal ligge inde i et e-learnsystem, eller om man bør overveje en sammensætning af teknologier/rum, som den studerende kan bevare så længe, det ønskes ? Måske er dette en mere generel problematik, ikke kun en problematik for kreative fag...eller måske alligevel ? Man kan bare forestille sig en kunstner, der mister sin skitseblok...

En anden problematik, ved at alle arbejder ligger bag "systemets" mure, er, at de diskussionsrum, hvor megen af den fælles (mellem studerende) opbyggede viden og forståelse ligger, bliver lukket ved studiets slutning. De netværk, som herigennem er opbygget i løbet af uddannelsen, og som kan være så vigtige i det efterfølgende arbejdsliv, bliver "hjemløse" og vi bryder dermed et for den studerende vigtigt (virtuelt) fællesskab.....

Dette er de væsentlig grunde til, at alle "rum" i dette undervisningsforløb ikke ligger inde i e-learningsystemet, men derimod har "tråde" ud til øvrige netværk (Internettet). Måske kan vi på denne måde støtte den studerende i at opbygge et fagligt netværk i løbet af uddannelsen - som kan have betydning resten af livet (- også i forhold til efteruddannelse).

Nedenstående er således en skitse af, hvordan læringsrummene er tænkt anvendt i undervisningsforløbet(inden undervisningens start). Dels rum inde i "systemet", dels rum udenfor "systemet".

Rum i systemet (Blackboard)
Rummene inde systemet er den fælles platform mellem underviseren og studerende, det er de rum, der får det hele til at hænge sammen.

Rum udenfor systemet
Der er mulighed for kommunikation/netværk mellem alle de offentlige rum, og mulighed for at kommentere på kryds og tværs.

Hvad gjorde vi:
Beskrivelse af det gennemførte forløb (forløb 1)
Undervisningen tog udgangspunkt i 4 overordnede temaer, som er beskrevet udførligt i tilhørende temaark, der ligger inde i e-learningsystemet:
Tema 1: - At kunne få øje på legen i/med medier
Tema 2: - Digitale fortælleformer. Fokus billedet…billeder i bevægelse.
Tema 3: - Digitale fortælleformer. Fokus lydfortælling, video, computerspil og den interaktive fortælling
Tema 4: Projektforløb. Eksamensprojekt

Ved det første møde med de studerende beskrives, hvorledes undervisningen tænkes gennemført, samt hvordan de forskellige "rum" i undervisningsforløbet kan anvendes. Desuden gennemgås forløbet udførligt i temaark 1., hvor der linkes til litteratur og tekniske vejledninger. Temaarket er simpelhen "kørevejledningen", hvis man skulle komme til at miste tråden(de studerende kommer vidt omkring i forløbet). Her et par uddrag fra tema 1:

"Tema 1
- At kunne få øje på legen i/med medier


Målet med dette første forløb er at udforske, hvorledes Internettet adskiller sig fra de gamle massemedier. Mens de traditionelle massemedier er en-til-mange medier, er Internettet et nyt og demokratisk medie, hvor mennesker af alle slags samarbejder, samtaler og leger. Ikke mindst for unge er den empowerment, som netfællesskaberne giver dem, meget vigtig."

"I det efterfølgende kan du læse, hvordan vi har planlagt anvendelsen af Blackboard samt den tilhørende Wiki, Leg og netværk, der indeholder mange af undervisningsmaterialerne. "

"Indholdet af din logbog
Forslag: Skriv i din logbog hver dag f.eks. om nedenstående beskrevne emner:

Din læring

  • Hvordan løste du opgaven?
  • Beskriv, hvad du gjorde for at finde ud af... (din egen læreproces)
    Prøv at beskriv din ”strategi”...prøvede du dig frem? Spurgte du dig frem?….Læste du manualer.
  • Dine oplevelser
  • Hvad var det vigtigste, du lærte af denne opgave?
  • Sæt et ord på din periode, forklar hvorfor du valgte det ord?

Dine pædagogiske overvejelser

  • Hvordan kunne du forestille dig at bruge din viden fra denne opgave i dit pædagogiske arbejde?
  • Hvad kunne være begrundelsen for at arbejde med dette i forhold til en bestemt målgruppe? Faglige begrundelser - anvend litteraturlisten !!
  • Kan du relatere noget af den læste litteratur til dine oplevelser på nettet?
  • Refleksioner over læst litteratur.
  • Hvad lærte du håndværksmæssigt i dag? Fastholdelse af håndværksmæssige færdigheder – Hvordan kan det formidles til en målgruppe (efter eget valg).

    De andre studerende på holdet kan se din logbog og har mulighed for at kommentere, som ovenstående beskrevet. Underviserene kigger ind i loggen en gang imellem - men spørgsmål fra studerende skal stilles i sofahjørnet (det fælles diskussions rum). "

Eksempler på offentlige "rum":
Efterfølgende er en kort beskrivels af de læringsrum/teknologier, der blev anvendte i det første undervisningsforløb (rummene inde i e-learningsystemet er ikke medtaget!)

Underviserens "offentlige", personlige, reflektionsrum(en Blog)

En del af undervisningsmaterialet ligger i en Wiki Leg og netværk

Studerendes offentlige rum(Blogs)
Lene, Helle, Dorte, Karin, Ruth, Lone ,
Lykke, Lykke blog 2,

Studerendes offentlige rum(Flickr)
Lenes Flickr, Dortes Flickr, Helles Flickr, Ruths Flickr

Studerendes offentlige rum (Delicious)
Lykkes Delicious, Ruths Delicious, Lenes Delicious

Udviklingsprojekt,
der senere er gennemført af Dorte og Lene
Informationsblog
Mikes blog
Annelines blog
Daniellas blog

Diskussionsblog
Gæsteunderviser Carsten Jessen

Teknologier/offentlige rum der blev anvendt i undervisningsforløbet:
Wikipidia, Wiki, Blogs, Flickr, Delicious(sociale bogmærker), Bloglines, Podomatic(upload af lydfiler), Youtube (upload af videofiler)Photobucket(upload af fotos/animationer)

Desuden blev anvendt programmer til billede, tekst, lydbehandling og cd-romproduktion.


Afrunding
De første erfaringer
Tanken var, at de studerende stille og roligt skulle præsenteres for nye muligheder. Først Flickr, der er et internetsted, hvor man kan uploade billeder og indgå i sociale netværk. - Et online fotoalbum. Desuden kan billeder uploades fra mobiltelefonens kamera til Flickr.

Dernæst skulle vi i gang med at lave blogs (den studerendes offentlige arbejdsplads). Det viste sig dog, at der blev hoppet meget rundt mellem opgaverne. For det meste blev der startet "bagfra", nemlig med at lave en blog, hvor der meget gerne blev lagt "personlige" ting ind: Billeder af hus, hobby og meget mere. Jeg opfattede det som en succes og et billede af, at en læreproces ikke er liniær, og ikke nødvendigvis skal følge den udstukne vej. Her vil jeg lige tilføje, at et af målene i dette forløb jo netop var, at studerende opdagede, hvordan man kan danne sociale netværk online. Det er af betydning for dem både som netstuderende og i deres fremtidige arbejde med børn og unge eller andre målgrupper.

Jeg kunne desuden se en stor motivationsfaktor hos de studerende i, at de selv i første omgang selv bestemte indholdet på deres blogs. Dette forårsagede, at opgaverækkefølgen blev "vendt om" i det efterfølgende undervisningsforløb: I forløb nr. 2 startes med at lave en "personlig blog", der omhandler et emne helt efter eget valg.

Desuden:

  • Nye skrivegenrer undervejs?" og "Digitale fortælleformer": Det lykkedes at kombinere mange forskellige udtryksformer, samt at lave en temaformulering som ansporede til at bruge tekst, billede, lyd og animation (samt smilies, forkortelsetm.m.)
  • Det lykkedes at sammensætte flere læringsrum, og kombinere dem således, at der kunne samtales på "kryds" og tværs" - og på den måde anspore til en kollaborativ læreproces - sociale netværk.
  • Åbenheden i arbejdet, at alt materiale lå tilgængeligt på nettet(eller i e-learningsystemet) muliggjorde, at underviseren kunne følge med i arbejdet og komme med gode råd undervejs, processen blev synliggjort.
  • Underviserens opgaver blev meget ændret - i nogle rum er underviseren "kun" på besøg", stedet er den studerendes. Arbejdsformen kræver megen planlægning og fastsatte rammer for undervisningsforløbet. - Underviseren skal have viden/færdigheder i at anvende nye medier.........
  • Jeg oplevede, at de studerende følte glæde(og også nogle gange frustration) i deres arbejdsproces.

Til slut lige et par citater fra studerendes logbøger:

"Nu er klokken 22.20 og der venter en arbejdsdag i morgen, så jeg vil sige godnat og sove med god samvittighed, i hvertfald i multimedie, og glemme at jeg ikke har kigget på sundhedsfag og socialfag i dag *G*. Det må blive en anden dag, det her optager jo en helt."

"Det har irriteret mig grænseløst, men i dag opdagede jeg så at et af billederne var kommet ind så jeg kunne se det med det samme, mærkeligt tænkte jeg og gik på opdagelse (hvorfor og hvordan). "

"Dagens ord er "prøv det"....."

"Dagens ord må blive Flickr fordi det her er da bare det sjoveste og man bliver i så godt humør af at lege *lol*"

"Så dagens ord må være Vupti."

"Dagens ord: Py ha"

"Dagens ord : Læring"


Fra oplægget til animation:
"I den kommende tid skal vi i undervisningen til at arbejde med billedfortælling og billeder i bevægelse. Historien starter med, at man sender sit "plys-dyr" på opdagelsesrejse....

Photobucket - Video and Image Hosting

Ups....jeg glemte at tage faldskærmen på !
Billedet, jeg har brugt som bund i denne animation, er taget af Skez"



Læs mere...

15 september 2006

Studieforløb: Dialogens betydning

Kommunikative udfordringer i håndværks- og udtryksfag
- Ellen Qvortrup
- Læreruddannelsen, håndarbejde





Oplæggets hovedpunkter:
  • Fase 1: Baggrund for tilrettelagt undervisningsforløb/ studieforløb: Cand.pæd i håndarbejde - speciale
  • Fase 2: Studieforløb: Overvejelser, struktering og et eksempel
  • Refleksioner: de studerendes og mine - på vej mod fase 3?


FASE 1

Haderslev Seminarium tilbød for første gang læreruddannelsen som delvis netbaseret studie i 2001, og i 2003 stod jeg overfor mit første "net-hold" i håndarbejde.
Mit udgangspunkt var at jeg var/er en ganske almindelig it-bruger. Det var grundlæggende en stor udfordring for mig at skulle anvende computeren som medie for dele af min undervisning, og når det så samtidig er i et fag, som grundlæggende er kropslig forankret og gør brug af non-verbale udtryks- og arbejdsformer, og store dele af undervisningen traditionelt bygger på en konkret her-og-nu dialog lærer og studerende imellem omkring den konkrete praksis, blev udfordringen dobbelt så stor.

Samtidig med denne nye udfordring skulle jeg vælge hvad mit speciale i mit cand.pæd. studie skulle omhandle, og valget faldt naturligt på at gøre et forsøg på at forstå håndarbejdsfagets læringsformer "ind til benet" for derved at kunne tilpasse min undervisningspraksis til en computermedieret undervisningsform, og hermed forbedre de studerendes muligheder for læring.

Specialets titel:

  • Fjernundervisning, håndarbejde og praktisk produktiv viden

Problemformulering:

  • Med udgangspunkt i et fjernundervisningsforløb i håndarbejde på Haderselv Seminarium undersøges håndarbejdsfagets læringsformer med henblik på at afklare fagets muligheder i fjernundervisningsregi.

Model = metode:

Efterhånden, som arbejdet skred frem, tegnede der sig et billede af nogle centrale elementer, som jeg fik samlet i en model, som samtidig blev min metode i specialet: Håndarbejdsfagets læringsmodel:

Centrum i modellen er håndarbejdsfagets kerne, som består af en teknisk, skabende, æstetisk og meditativ dimension, og omkring kernen ligger de tavse dimensioner, som er forbundet med tilegnelsen og det praktiske arbejde med de håndarbejdsfaglige dimensioner.

Rammen, hvori tilegnelsen af praktisk-produktiv viden finder sted, er praksisfællesskabet, forstået som en del af verden.

Bindeledet mellem den individuelle, mentale og kropslige læring og de sociale læringsaktiviteter er i min læringsforståelse sprog og kommunikation, derfor har jeg placeret et dialogisk felt mellem håndarbejdets kerne og praksisfælleskabet. Dette dialogiske felt er opdelt i tre niveauer: den indre dialog mellem krop, redskab og materiale, den reflekterende dialog mellem læreren og den lærende og kommunikationen mellem flere fagpersoner og den gensidige inspiration.

Specialet som afsæt til udviklingsprojektet og det gennemførte studieforløb:

Specialet har givet mig en grundlæggende forståelse for, hvad det essentielle i håndarbejdsfagets læringsformer er. Det helt centrale i formidling, tilegnelse og udvikling af færdigheder, skabende virksomhed og faglige muligheder, er for mig at se, at tingsliggørelsen - skitserne, afprøvningerne, materialerne, eksperimenterne, produkterne osv. – altid må være udgangspunkt for den dialog, der finder sted.

En del af den viden der knytter sig til håndarbejdsfaget er praktisk produktiv viden, som en handlingsbaseret viden, der ikke kun rummer eksplicit viden, men også en tavs viden som kommer til udtryk i situationen, dvs. at det først er i handlingen at ens ressourcer/viden bliver stimuleret/udfordret og som hermed kan anvendes som redskab i processen.

På alle tre niveauer i det dialogiske felt gør underviseren og den studerende brug af deres personlig integrerede viden, og den tilføres kontinuerligt nye dimensioner, der kan gøres brug af og komme til udtryk i den næste procesdialog - så, jo mere dialog = visuel og verbal dialog jo flere muligheder for læring og udvikling!

FASE 2

"Jo mere dialog jo flere muligheder for læring og udvikling" blev udgangspunktet for et undervisningsforløb, som er gennemført på 3 net-hold i perioden november 2005 - marts 2006.

Forløbet er planlagt og gennemført i samarbejde med Hanne Søgaard - Hanne indgik i forløbet som ressourceperson i forbindelse med det it-tekniske og jeg som ansvarlig for det håndarbejdsfaglige. Begge havde fokus på de opstillede problemstillinger i forløbet:

Problemstillinger

  • hvordan kan vi skabe et virtuelt praksisfællesskab, som animerer til deltagelse og hvor den enkeltes faglighed udfordres og udvikles samtidig med at de studerende får åbnet øjnene for betydningen af egen og fælles reflektion, og kan anvende hinandens resourcer som et læringspotentiale og hermed se muligheder i den gensidige inspiration?
  • hvordan kan vi tilgodese de studerendes forskellige it-kompetencer?

Hvad har vi gjort

Det var fra studieforløbets start klart for de studerende hvilke faglige og læringsmæssige målsætninger, der var opstillet i forløbet:

  • Afprøvninger af grundlæggende teknikker og eksperimenterende udtryk indenfor det faglige delområde tryk og mal - indsigt i et fagligt delområde.
  • Fremstilling af en foroserie, som anvendes som inspiration til tekstile eksperimenter - bevidsthed om og anvendelse af forskellige æstetiske virkemidler.
  • Skrivning af individuel logbog - refleksion i egen læreproces som et vigtigt erkendelsespotentiale.
  • Reflekterende samtaler - gennem dialog omkring det praktiske arbejde med en anden fagperson udvikles den faglige viden og kunnen.
  • Virtuel videndeling - gennem synliggørelse af proces i billeder og ord udvides den gensidige inspiration og praksisfællesskabet udvikles.

Inspireret af Erik Prinds læringsrum - undervisningsrum, træningsrum og studierum - er undervisningen/studieforløbet opdelt i fire rum, som samtidig er sat i relation til de tre dialogiske niveauer i min læringsmodel: den indre dialog, den reflekterende samtale og kommunikation mellem flere fagpersoner.

1. RUM = undervisningsrum og lærerens rum:

Indeholder undervisningens indhold med oplæg, opgaver, litteraturhenvisninger, links og undervisningsmateriale, f.eks. arbejdspapirer til mal og tryk og æstetiske virkemidler, og materiale til at understøtte det it-faglige i forbindelse med anvendelse af billeder på Black Board.

Struktureres i en mappe i Cource Documents på vores e-læringsplatform Black Board.

2. RUM = træningsrum, studierum og den studerendes refleksionsrum:

Den studerende afprøver faglige muligheder og eksperimenterer med forskellige tekstile udtryk ud fra fotoserien.

"Råstoffet" til den studerendes individuelle arbejde er givet på to seminarer, som ligger med ca. 4 ugers interval, hvor der er arbejdet med nogle grundlæggende teknikker indenfor mal- og trykområdet på baggrund af konkrete instruktioner og inspirationsoplæg. Resten af den studerendes praktiske arbejde foregår i net-perioderne hos den enkelte studerende.

Den studerende skriver sideløbende med det praktiske arbejde logbog på baggrund af nogle opstillede fokusområder.

Strukturering: Logbogen føres i grupperummene på Black Board, hvor hver studerende har sit eget forum. På to af holdene har studiegruppen adgang til den individuelle logbog, og på det sidste hold har alle studerende adgang til alles logbøger. Logbogen består både af billeder og tekst. Desuden er der oprettet to fora i Diskussion Board - et hvor der løbende kan stilles håndarbejdsfaglige spørgsmål og et hvor der kan stilles it-tekniske spørgsmål.

Eksempel: Heike Nebbe

Inspirationsfoto: "blind" glas/flade

Eksperimenter:







Karakteristisk for det individuelle praktiske arbejde er at der føres en indre dialog mellem krop, redskab og materiale - en dialog der både har en håndværksmæssig, en æstetisk og en mediativ dimension.

I denne non-verbale dialog gør den studerende brug af undervisningsoplæggene, af tidligere procesdialoger/ens faglige repertoire og samtaler med lærer og medstuderende (se 3. rum). Gennem afprøvninger og eksperimenter udvikles den personlige integrerede viden, og læringen tydeliggøres og fastholdes i den studerendes logbog.

Eksempler fra Heikes logbog:

  • "Jeg er i hvert fald ikke tilfreds endnu og skal bruge mere tid til at finde ud af det her - altså hvordan jeg kan genskabe fladen...sådan da."
  • "Det, der "forstyrrer" mig i forhold til fotoet, er at mønstret er for regelmæssigt."
  • "Trykket arbejder jeg videre med. Jeg har fundet ud af, at jeg skal bruge pyntesten, min prinsesses fødder og mine fire blyanters top til at trykke med. Derudover har jeg fundet ud af, at jeg nok vil bruge to farver - noget med gul og sort eller blå. Motivet kan jeg sådan set rigtig godt lige som det er på fotoet, men de næste eksperimenter kredser om mikroplanet, tror jeg...Det færdige motiv bliver ingen lukket kasse - det kan jeg også se ved hjælp af akvarelbillederne - det er for kedeligt."
  • "Nu skete der så endelig noget inden i mig - de der klare linjer, som skabelonen laver - dem kan jeg rigtig godt lide!!! Jeg gik straks i gang med at lave en skabelon for den nederste del af billedet og trykte farven med svampen:"
  • "Det blev jeg rigtig glad for! De gule pletter blev trykt med blyantens bagside. Nu er det ikke så kartoffeltryksagtigt længere (dette nævner Sanne i sin logbog i starten - hvilket fik mig til at grine, fordi jeg sådan set havde det nøjagtigt på samme måde :))))))) - go for it!"

3. RUM = undervisningsrum, studierum og fælles refleksionsrum:

Her føres en dialog mellem en studerende og 2-3 medstuderende omkring det praktiske arbejde. Hver studerende lægger et inspirationsfoto + et foto af et af sine tryk/male eksperimenter ind på Black Board, og medstuderende giver respons ud fra et opstillet idekatelog. Ideen er at den studerende laver nye eksperimenter ud fra den "samtale" der er ført. Hensigten er at lave min. to runder, så den studerende ikke kun gør brug af sin egen viden, men lader sig vejlede, udfordre og inspirere til nye og anderledes løsninger.

Dette rum struktures i et forum på Diskusssion Board, hvor hver studerende har sin egen tråd. Responsen organiseres i allerede etablerede studiegrupper og læreren understøtter/går ind, hvor det er givtigt eller påkrævet.

Eksemplet Heike fortsætter

Heike lægger flg. to billeder på Black Board: Inspirationsfoto og et af sine eksperimenter.


Respons fra Anne Mette:

"1. Hvad ser jeg? Jeg er helt vild med det foto, du har valgt til inspiration. Så vidt jeg kan se tilstræber du samme komposition i dit tryk som i fotoet - der er nogle linjer, som tydeligt går igen. Mange af dine tryk er holdt i grønne farver - er der en dybere grund til det? De sidste skriver du er akvarelskitser. Betyder det, at du har malet med stoffarverne på stoffet med en pensel? De øvrige eksperimenter har du vist brugt forskellige "trykklodser" til?

2. Vurdering. Linjerne har jeg allerede nævnt. De skaber en tydelig forbindelse til forlægget og giver dynamik i trykket. Fotoene her i BB er ikke tydelige nok til, at jeg kan se detaljer, men du skriver selv, at du bl.a. har brugt aubergine til at give dybde. Det tror jeg er vigtigt for at skabe liv i den ret store flade nederst.

3. Associationer/ideer. Jeg kunne tænke mig, at motivet også ville være flot i nogle mere "isede" farver - blå, hvide, måske med lidt sølv. Måske man kunne opnå spil i de større flader ved at bruge teknikken "malede bunde", hvor de områder, som skal holdes hvide, forinden afdækkes. Så mange var ordene for nu (ihh, for er det svært, når man ikke kan få et ordentlig kig og et "føl" på tingene). "


Svar fra Heike:

"Tusind tak for din fyldige respons :))) En del af spørgsmålene giver sig selv, når du går ind i logbogen - der har du bl.a. et foto af mine "trykklodser"... akvarelskitserne er rigtige akvareller, der er overført med rammelim.

Dejlige konstruktive tanker - jeg tænker lige over det med de "isnende" farver; så også noget vildt inspirerende hos Annette i vores inspirationsrum i flickr.-jeg anbefaler et besøg, selv om der ikke ligger så meget endnu. Se her: http://www.flickr.com/photos/16372601@N00/ (det er flade 004, der inspirerer mig mest - det ser drøngodt ud) klik ellers under groups og så medlemmer og så på den enkelte, her pinette."

Anettes eksperimenter, som Heike inspireres af:


Heikes efterfølgende eksperimenter på vej mod endeligt produkt:




Formålet med dette rum er at iscenesætte den reflekterende samtale mellem flere fagpersoner, hvor tingsliggørelsen er udgangspunktet - en samtale som automatisk finder sted i face-to-face undervisningens praksisfællesskab.

Det værdifulde i en sådan samtale er at den medstuderendes viden/faglige resourcer kommer til overfladen/bliver bevidstgjort i selve situationen, når hun møder det visuelle billede af eksperimentet. Hermed bliver både den studerendes og den medstuderendes faglige viden/repertoire redskaber i den pågældende proces.

4. RUM = præsentationsrum, fælles ressourcerum og studierum

Undervejs i forløbet skulle de studerende offentliggøre deres inspirationsfotoserie på billedsiden flickr.com. Ligeledes skulle de som afslutning på studieforløbet lave en billedcollage af et valgt inspirationsfoto + 2 tekstile eksperimenter + færdigt produkt (brugstekstil) hvori et af eksperimenterne var anvendt. Billedcollagen blev lagt i et fælles grupperum på flickr.com.

Randi Heide

Heike Nebbe

Anne-Mette Sprogøe

Ideen med flickr.com er at skabe et fælles ressourcerum, som danner rammen om dele af den gensidige faglige inspiration, - et rum hvor de mange forskellige løsninger af den samme opgave visualiseres.

At skabe et fælles virtuelt ressourcerum er for mig at se en nødvendighed i net-undervisningen, da den gensidige faglige inspiration og udveksling af ideer og muligheder, som helt af sig selv indfinder sig i nær-undervisningen, må etableres i det virtuelle rum. Når man arbejder sammen kommer dialogen af sig selv, og herigennem udvikles ens faglighed og ens engagement øges, så man får lyst til at vove sig ud på ukendt land og søge faglige udfordringer man ikke havde forestillet sig - de muligheder må vi også give net-studerende.

Desuden er den nonverbale kommunikation, der kommer til udtryk gennem tingsliggørelsen, afgørende for bredden af den studerendes faglighed og af stor betydning for fagets udvikling, så det ikke bliver hobbybøger og ugebladenes tilgang til det tekstile område, de studerende skal identificere sig med, men netop den faglighed, der udspringer af den gensidige inspiration i håndarbejdsfagets praksisfællesskab.

REFLEKSIONER: DE STUDERENDES OG MINE - PÅ VEJ MOD FASE 3?

Afsluttende logbogsrefleksioner:

Refleksioner rum 2: Eksperimenterende arbejdsform og logbog

  • "Jeg har været rigtig glad for at arbejde i den eksperimenterende arbejdsform, da jeg herigennem finder det spændende at nye udtryk og dermed nye indtryk dugger frem fra "legen". Jeg har ind imellem været lidt låst fast af mine fotos, og har egentlig været mest optaget af de først processer - hvor det hele ligsom stod frit - og åbent."
  • "Det har været svært i starten, men blev faktisk meget givende til sidst. Havde jeg haft en anden tilgang til opgaven, ville jeg ikke være endt med produktet som det ser ud nu. Og jeg ville heller ikke have følt den samme glæde ved at være kommet frem til noget. Min svigerinde, der var med til de indledende øvelser, synes at det er genialt, vi først har fået at vide så sent i forløbet, hvad det egentlig skulle ende med. Jeg synes også, at det blev alletiders."
  • "Gennembruddet kom først, da jeg begyndte at trykke på andet end de gamle lagner og som noget af det første fandt noget groft hessian frem. Da jeg samtidig fik øje en tidlig malet bund i nogle skrappe grønne farver, som havde en struktur som mindede om sten, kunne jeg se nogle muligheder i at kombinere teknikken ”malede bunde” med det grove stof. Eksperimenter med flere forskellige grå farver blev udført, men det første hold viste sig at få for meget farve, så stoffets tekstur forsvandt. Næste hold blev bedre, næste igen fik tilført lidt Reflexx og så var den ved at være der. Dog manglede der stadig lidt, som kunne overraske øjet, og det blev tilført i form af runer i metalfolie plus lidt små prikker, også i metalfolie."
  • "Mht. logbog - så har jeg selv lige skulle tage mig sammen til at få begyndt. Man skal nok øve sig i at reflektere sort på hvidt - forstået på den måde at mange reflektioner jo sker inden i hovedet og derfor kan være svære at konkretisere. Det er selvfølgelig vigtigt at kunne og derfor tror jeg at det er super med en log bog - især hvis man har været vant til det fra starten (folkeskolen). Man bliver tvunget til at sætte ord på sine handlinger og dermed tvunget til at tænke over egen læreproces."


Refleksioner rum 3: Billeder i Black Board og reflekterende samtale

  • "Jeg er til gengæld helt vild med at lægge billeder ind i dialogerne på bb. Det synes jeg simpelthen har været genialt. Det burde være indført fra starten så man blev øvet i at vedhæfte så man kunne følge hinanden lidt i processen. Desværre sænker det stadig mange i arbejdet men det må vi håbe løser sig med tiden. Måske mediet heller ikke kan holde til det i længden? Vi lever jo med visuel kommunikation så det er jo super oplagt."
  • "Jeg må indrømme at jeg ikke har brugt den fælles dialog på bb omkring eksperimenterne - dels fordi dialogen har være begrænset og dels fordi forløbet har strukket sig over et længere forløb - hvilket har resulteret i at vi har været forskellige steder på forskellige tidspunkter. Når nogle f.eks. arbejdede med tryk ud fra fotos var andre i gang med de indledende - det tror jeg har været en af grundene til at det har været svært at holde dialogen kørende. Man må nok også indse at på disse "selvstudier" er tidsfaktoren vigtig især fordi vi alle enten har arbejde og/eller børn der skal passes.Jeg ser det imidlertidig ikke som noget negativt - jeg har netop valgt denne studieform fordi jeg selv kunne disponere over min tid - og fordi jeg på "normal" studie fandt meget tid og gruppearbejde "spildt." Jeg oplever selv at dialogen på bb tilpasser sig behovet - er jeg i tvivl eller ønsker jeg respons eller selv at give respons står det mig frit for - og det synes jeg studiets fordel. Man kan få respons når man har brug for det."
  • "Dialogen har en stor betydning for mig og her har jeg nydt grupperummet og mailen, fordi vi i vores gruppe har lignende behov. Vi vil gerne se hinandens ting, tale om det og høre konstruktiv kritik.På bb har der været lidt, men ikke meget. Det ville have været rart med flere udmeldinger – helt klart."
  • "Dialogen omkring arbejdet. Her gælder også det, jeg før har skrevet om det manglende flow i min egen proces, som også havde konsekvenser for dels det, jeg lagde ud i Flickr.com og dels mine bidrag til dialogen. Jeg synes, at det blev demonstreret i det forrige forløb vi havde, at den bedste dialog er den, som opstår spontant. Man skal føle, at man har noget på hjerte, for at gå helhjertet ind i dialogen. Alternativt kunne man tænke sig en meget struktureret dialog (som der egentlig også blev lagt op til), hvor der stilles nogle helt konkrete og kontante krav til indlæggene. Men den lægger så til gengæld nogle restriktioner på dialogen, som kan virke hæmmende."
  • "Dialogen omkring eksperimenterne kom aldrig igang i min gruppe. Der var ingen af os, der havde fået lagt billeder ind, så det gav ligesom sig selv. Men det var da lidt ærgeligt, jeg er sikker på, vi kunne have hjulpet hinanden igang med nye ideer og inspiration."
  • "Mit store problem har været selve den tekniske del af opgaven. Det har været rigtig svært p.g.a. mine manglende forudsætninger ( og deraf modvilje), så det har taget meget tid. Det har dog været en rigtig god oplevelse, når det er lykkedes. Og jeg kan sagtens se det brugbare i billedebehandling, Flickr, og den gensidige inspirationskilde det kan være, når man deler visuelt med hinanden."


Refleksioner rum 4: Gensidig inspiration på flickr.com

  • "Jeg er meget nysgerrig og inspireres gerne. Hvis vi var dagstuderende, kunne vi arbejde sammen – hvilket sagtens kan være meget givende. For mig er det oplagt at prøve samme oplevelse på bb og via flickr.
    Og jeg er stadigvæk overbevist om, at det kan lade sig gøre!Flickr. har jeg oplevet som et godt værktøj – jeg har fint kunne forstå Hannes vejledning.Men her gælder det samme som på bb – hvis det skal blive et virkelig godt værktøj for alle, burde der være flere, der lægger ind og inspirerer med både egne billeder og feedback."
  • "Arbejdet på flickr.com har været lidt blandet for mig. Det ville have været optimalt for mig om det var alle trykkene som lå der og ikke blot fotografierne. Jeg har lidt svært ved at bruge andres fotos ud over at kigge på flotte fotos. I forhold til emnet tryk har fotografierne ikke inspireret mig - måske også fordi vi havde forskellige virkemidler og derfor ligsom havde vores eget "spor". "
  • "Ang. flickr.com så skulle man måske fra starten oprette en "klasse" så man igennem hele året kunne følge med i elevarbejde - også på tværs at klasser. Det er jo oplagt at eksamensudstillinger m.m. ligger til inspiration for andre. Samtidig synes jeg det er et overskueligt medie som stort set alle burde kunne finde ud af - og så er det gratis! Jeg kunne lige forestille mig emner som f.eks. filt og beholdere osv. ligge side om side, så man altid ville kunne logge sig ind og fornøje øjet."
  • "Brug af flickr.com. Det er aldrig det samme som at være der selv. Det sagt, synes jeg der er nogle muligheder i Flickr.com. Alt har en tilvænningsfase, men jeg kan godt forestille mig, at det kan blive en virkelig godt redskab på fremtidige håndarbejdshold (eller hold med manuel design – var det vist, det kommer til at hedde). Jeg følte mig meget overvældet af Hannes ”manual” og må indrømme, at jeg aldrig nåede helt igennem den. I stedet gav jeg mig til at prøve mig frem, og det gik egentlig meget nemt"

Erfaringer:

1. RUM:

  • Noget af undervisningsmaterialet må forenkles, så den studerende ikke "drunkner" i arbejdsbeskrivelser.
  • Større visualisering i det håndarbejdsfaglige undervisningsmateriale.

2. RUM:

  • Logbogen har en tendens til at være mere beskrivende end reflekterende - altså mest fokus på hvad har jeg gjort en reflekterende overfor f.eks. de mange muligheder, hvad lykkedes og hvorfor, hvad kunne gøres anderledes osv.
  • Ikke alle anvendte logbogen.
  • For enkelte blev logbogen mere et frustrationsrum over egen proces eller mangel på sammen og medstuderendes manglende deltagelse.
  • Problematikker omkring manglende dialog, eller mangelfuld dialog omkring konkrete færdigheder og fremgangsmåder - at de studerende ikke løbende støttes i tilegnelse af færdigheder, praksis omkring arbejdsbordet osv.

3. RUM:

  • Den reflekterende samtale var svær for / ikke anvendt af mange studerende - herunder bud på forskellige årsager:
  • Teknikken med anvendelse af billeder på Black board tog tid fra selve håndarbejdsprocesssen, og dermed den reflekterende samtale.
  • De studerende befandt sig på forskellige stadier i håndarbejdsprocessen, hvilket betød at responsen ikke blev givet når der var behov for den.
  • Svært ved at se formålet = overflødigt = nok i egen læreproces.
  • Giver ikke den samme ordveksling som i face-to-face situationen - mere omstændig, både pga. skrifteligheden og at samtalen foregår asynkront.

4. RUM:

  • Igen blokerer de tekniske udfordringer - blot tanken om teknikken får nogen til at stå af!
  • Mange fik lagt inspirationsfotos ind - kun få billedecollagen. Igen tog det tekniske tid og energi og det håndarbejdsfaglige led herunder.
  • Usikkerhed overfor det offentlige rum.

Afsluttende bemærkninger:

Problemstilling forud for udviklingsprojektet:

  • Hvordan kan vi skabe et virtuelt praksisfællesskab, som animerer til deltagelse og hvor den enkeltes faglighed udfordres og udvikles samtidig med at de studerende får åbnet øjnene for betydningen af egen og fælles reflektion, og kan anvende hinandens resourcer som et læringspotentiale og hermed se muligheder i den gensidige inspiration?
  • Hvordan kan vi tilgodese de studerendes forskellige it-kompetencer?

Selv om alt langt fra er lykkedes, er jeg stadig af den overbevisning at mange af ideerne i det beskrevne undervisningsforløb/studieforløb er anvendelige. Heikes eksempel er "det gode eksempel", og "beviset" på at det er muligt, og at den studerendes læring og hermed faglighed styrkes:

  • Fagligheden styrkes gennem dialog og gensidig inspiration.
  • De får mulighed for at "sætte faget på sprog", og hermed udvikle deres fagsprog.
  • Det bliver naturligt at sætte ord på det nonverbale/den tavse viden, hvilket er nødvendigt for at kunne indgå i en udviklende samtale med eleven.
  • Oplever at håndarbejdsprocessen ikke kun er en privat sag, men også er et led i andres læring.

Uløste problemstillinger:

  • Hvordan kan vi lave et virtuelt praksisfællesskab, der animerer til deltagelse?
  • Hvordan kan vi tilgodese de studerendes forskellige it-kompetencer?


Læs mere...