Fremlæggelse af projekt

Kommunikative udfordringer i håndværks- og udtryksfag
Præsentation: Præsentation af Hanne, Ellen, Ida og Helen samt hvilke fag, vi repræsenterer.

Fremlæggelsen af udviklingsprojektet:
(Vi håber at) Fremlæggelsen vil bære præg af ”grundessensen” i et udviklingsprojekts forløb: En cyklus, hvor man som deltager hele tiden bevæger sig i en slags ”spiral” som afføder nye spørgsmål – ”The never ending story”. Vi har derfor opdelt fremlæggelsen i faser:

Fase 1:

• Opstart og lidt historik
• Vores fælles teoretiske fundament
• Udfordringer
• Hvad gjorde vi?
• Opsamling
• Problemstillinger

Fase 2:

• Udfordringer
• Hvad gjorde vi?
• Opsamling
• Problemstillinger

Fase 1:

Opstart og lidt historik:
Fra begyndelsen bestod gruppen af repræsentanter for Læreruddannelsen, Pædagoguddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen. Vi var(og er) af den opfattelse, at vi står overfor (midt i !) de samme udfordringer i netundervisningen med hensyn til håndværks- og udtryksfag på de tre uddannelser(som alle kan gennemføres som netstudie). Sygeplejerskeuddannelsen måtte dog melde fra på grund af medarbejderes sygdom/arbejdspres.

Ovenstående er grunden til, at vore overvejelser fra starten, vores fælles brainstorm ”skrivning”, er gennemført med alle tre uddannelser i tankerne. Ved opsummeringen af denne indledende skrivning, skrev Søren Bach følgende: ” Jeg har læst jeres papir med en optik, hvor jeg har ledt efter pædagogisk – didaktisk, organisatoriske og tekniske problemstillinger. Det er helt klart jeres pædagogisk – didaktiske overvejelser, der fylder mest.”( Fra papiret opsummering af jeres procesarbejde den 8/12 – 2004)

I vores projektplan står der derfor følgende om projektets baggrund/hypoteser:
”Baggrunden for projektet er at CVU Sønderjylland har arbejdet med uddannelser på nettet, med en typisk fordeling på ¾ tid på nettet og ¼ som tilstedeværelsesundervisning. Netarbej-det har udfordret fagene generelt og de praktisk – musiske fag i særdeleshed. Deltagerne i projektet finder det i den forbindelse meget relevant at undersøge om en portfoliepædagogisk tilgang, hvor der tænkes i diverse læringsrum kunne være relevant. Med læringsrum tænkes på undervisningsrum, træningsrum og studierum som bærende fora for udviklingen. Portfolie-pædagogisk tænkes der konkret på at arbejde med en arbejdsportfolie, en præsentationsport-folie og en procesportfolie. Det gruppen vil undersøge i arbejdet er, med en portfoliepædagogisk tilgang, om denne tilgang kan understøtte forskellige læringsrum. Den bærende hypotese er, at dele af portfoliepædagogikken understøtter bestemte læringsrum.”

I den indledende fase gennemførte vi en rundskrivning af to omgange, hvorefter vi kunne udvælge interesseområder. Vi blev enige om at lave et fælles projekt under hensyntagen til fagenes forskelligheder.

Omdrejningspunkterne for projektgruppens arbejde blev anvendelse af/bevidsthed om forskellige læringsrum, refleksion i egen læreproces via logbogsskrivning og fokus på praksisfællesskabets betydning under den overordnede overskrift: KOMMUNIKATION.

Vores fælles teoretiske fundament
Udviklingsgruppens efterfølgende drøftelser tog afsæt i Erik Prinds teori om tre læringsrum; undervisningsrummet, træningsrummet og studierummet. Under diskussionerne drøftede vi om disse tre rum er tilstrækkelige i forbindelse med vores læringsforståelse og nåede frem til at vi som minimum måtte udvide med et refleksionsrum. Gruppens drøftelser omkring etablering af et virtuelt praksisfællesskab tog udgangspunkt i Wengers teori om praksisfællesskaber og til understøttelse af tankerne omkring refleksion i egen læreproces anvendes Olga Dysthe og Roger Elmin.

Udfordringer/overvejelser
På denne baggrund startede vi hver især undervisningsplanlægningen for det efterfølgende semester.

Udviklingsgruppen havde drøftet forskellige tekniske muligheder og var enige om, at det især var den studerendes læreproces, der skulle være i fokus. På den baggrund besluttede gruppen at arbejde i den eksisterende e-læringsplatform Blackboard med evt. inddragelse af eksterne muligheder.

Virtuelt landskab: Ellen og Hanne har hovedsagelig brugt e-læringsplatformen, Ida og Helen har inddraget mange eksterne muligheder/internet - relaterede muligheder(web2.0). Det virtuelle landskab undervisningsforløbene foregår i er således forskelligt.

Hvad gjorde vi?

• Hanne
• Ellen
• Ida
• Helen

Spørgsmål