FASE 1
Haderslev Seminarium tilbød for første gang læreruddannelsen som delvis netbaseret studie i 2001, og i 2003 stod jeg overfor mit første "net-hold" i håndarbejde.
Mit udgangspunkt var at jeg var/er en ganske almindelig it-bruger. Det var grundlæggende en stor udfordring for mig at skulle anvende computeren som medie for dele af min undervisning, og når det så samtidig er i et fag, som grundlæggende er kropslig forankret og gør brug af non-verbale udtryks- og arbejdsformer, og store dele af undervisningen traditionelt bygger på en konkret her-og-nu dialog lærer og studerende imellem omkring den konkrete praksis, blev udfordringen dobbelt så stor.
Samtidig med denne nye udfordring skulle jeg vælge hvad mit speciale i mit cand.pæd. studie skulle omhandle, og valget faldt naturligt på at gøre et forsøg på at forstå håndarbejdsfagets læringsformer "ind til benet" for derved at kunne tilpasse min undervisningspraksis til en computermedieret undervisningsform, og hermed forbedre de studerendes muligheder for læring.
Specialets titel:
- Fjernundervisning, håndarbejde og praktisk produktiv viden
Problemformulering:
- Med udgangspunkt i et fjernundervisningsforløb i håndarbejde på Haderselv Seminarium undersøges håndarbejdsfagets læringsformer med henblik på at afklare fagets muligheder i fjernundervisningsregi.
Model = metode:
Efterhånden, som arbejdet skred frem, tegnede der sig et billede af nogle centrale elementer, som jeg fik samlet i en model, som samtidig blev min metode i specialet: Håndarbejdsfagets læringsmodel:
Centrum i modellen er håndarbejdsfagets kerne, som består af en teknisk, skabende, æstetisk og meditativ dimension, og omkring kernen ligger de tavse dimensioner, som er forbundet med tilegnelsen og det praktiske arbejde med de håndarbejdsfaglige dimensioner.
Rammen, hvori tilegnelsen af praktisk-produktiv viden finder sted, er praksisfællesskabet, forstået som en del af verden.
Bindeledet mellem den individuelle, mentale og kropslige læring og de sociale læringsaktiviteter er i min læringsforståelse sprog og kommunikation, derfor har jeg placeret et dialogisk felt mellem håndarbejdets kerne og praksisfælleskabet. Dette dialogiske felt er opdelt i tre niveauer: den indre dialog mellem krop, redskab og materiale, den reflekterende dialog mellem læreren og den lærende og kommunikationen mellem flere fagpersoner og den gensidige inspiration.
Specialet som afsæt til udviklingsprojektet og det gennemførte studieforløb:
Specialet har givet mig en grundlæggende forståelse for, hvad det essentielle i håndarbejdsfagets læringsformer er. Det helt centrale i formidling, tilegnelse og udvikling af færdigheder, skabende virksomhed og faglige muligheder, er for mig at se, at tingsliggørelsen - skitserne, afprøvningerne, materialerne, eksperimenterne, produkterne osv. – altid må være udgangspunkt for den dialog, der finder sted.
En del af den viden der knytter sig til håndarbejdsfaget er praktisk produktiv viden, som en handlingsbaseret viden, der ikke kun rummer eksplicit viden, men også en tavs viden som kommer til udtryk i situationen, dvs. at det først er i handlingen at ens ressourcer/viden bliver stimuleret/udfordret og som hermed kan anvendes som redskab i processen.
På alle tre niveauer i det dialogiske felt gør underviseren og den studerende brug af deres personlig integrerede viden, og den tilføres kontinuerligt nye dimensioner, der kan gøres brug af og komme til udtryk i den næste procesdialog - så, jo mere dialog = visuel og verbal dialog jo flere muligheder for læring og udvikling!
FASE 2
"Jo mere dialog jo flere muligheder for læring og udvikling" blev udgangspunktet for et undervisningsforløb, som er gennemført på 3 net-hold i perioden november 2005 - marts 2006.
Forløbet er planlagt og gennemført i samarbejde med Hanne Søgaard - Hanne indgik i forløbet som ressourceperson i forbindelse med det it-tekniske og jeg som ansvarlig for det håndarbejdsfaglige. Begge havde fokus på de opstillede problemstillinger i forløbet:
Problemstillinger
- hvordan kan vi skabe et virtuelt praksisfællesskab, som animerer til deltagelse og hvor den enkeltes faglighed udfordres og udvikles samtidig med at de studerende får åbnet øjnene for betydningen af egen og fælles reflektion, og kan anvende hinandens resourcer som et læringspotentiale og hermed se muligheder i den gensidige inspiration?
- hvordan kan vi tilgodese de studerendes forskellige it-kompetencer?
Hvad har vi gjort
Det var fra studieforløbets start klart for de studerende hvilke faglige og læringsmæssige målsætninger, der var opstillet i forløbet:
- Afprøvninger af grundlæggende teknikker og eksperimenterende udtryk indenfor det faglige delområde tryk og mal - indsigt i et fagligt delområde.
- Fremstilling af en foroserie, som anvendes som inspiration til tekstile eksperimenter - bevidsthed om og anvendelse af forskellige æstetiske virkemidler.
- Skrivning af individuel logbog - refleksion i egen læreproces som et vigtigt erkendelsespotentiale.
- Reflekterende samtaler - gennem dialog omkring det praktiske arbejde med en anden fagperson udvikles den faglige viden og kunnen.
- Virtuel videndeling - gennem synliggørelse af proces i billeder og ord udvides den gensidige inspiration og praksisfællesskabet udvikles.
Inspireret af Erik Prinds læringsrum - undervisningsrum, træningsrum og studierum - er undervisningen/studieforløbet opdelt i fire rum, som samtidig er sat i relation til de tre dialogiske niveauer i min læringsmodel: den indre dialog, den reflekterende samtale og kommunikation mellem flere fagpersoner.
1. RUM = undervisningsrum og lærerens rum:
Indeholder undervisningens indhold med oplæg, opgaver, litteraturhenvisninger, links og undervisningsmateriale, f.eks. arbejdspapirer til mal og tryk og æstetiske virkemidler, og materiale til at understøtte det it-faglige i forbindelse med anvendelse af billeder på Black Board.
Struktureres i en mappe i Cource Documents på vores e-læringsplatform Black Board.
2. RUM = træningsrum, studierum og den studerendes refleksionsrum:
Den studerende afprøver faglige muligheder og eksperimenterer med forskellige tekstile udtryk ud fra fotoserien.
"Råstoffet" til den studerendes individuelle arbejde er givet på to seminarer, som ligger med ca. 4 ugers interval, hvor der er arbejdet med nogle grundlæggende teknikker indenfor mal- og trykområdet på baggrund af konkrete instruktioner og inspirationsoplæg. Resten af den studerendes praktiske arbejde foregår i net-perioderne hos den enkelte studerende.
Den studerende skriver sideløbende med det praktiske arbejde logbog på baggrund af nogle opstillede fokusområder.
Strukturering: Logbogen føres i grupperummene på Black Board, hvor hver studerende har sit eget forum. På to af holdene har studiegruppen adgang til den individuelle logbog, og på det sidste hold har alle studerende adgang til alles logbøger. Logbogen består både af billeder og tekst. Desuden er der oprettet to fora i Diskussion Board - et hvor der løbende kan stilles håndarbejdsfaglige spørgsmål og et hvor der kan stilles it-tekniske spørgsmål.
Eksempel: Heike Nebbe
Inspirationsfoto: "blind" glas/flade
Eksperimenter:
Karakteristisk for det individuelle praktiske arbejde er at der føres en indre dialog mellem krop, redskab og materiale - en dialog der både har en håndværksmæssig, en æstetisk og en mediativ dimension.
I denne non-verbale dialog gør den studerende brug af undervisningsoplæggene, af tidligere procesdialoger/ens faglige repertoire og samtaler med lærer og medstuderende (se 3. rum). Gennem afprøvninger og eksperimenter udvikles den personlige integrerede viden, og læringen tydeliggøres og fastholdes i den studerendes logbog.
Eksempler fra Heikes logbog:
- "Jeg er i hvert fald ikke tilfreds endnu og skal bruge mere tid til at finde ud af det her - altså hvordan jeg kan genskabe fladen...sådan da."
- "Det, der "forstyrrer" mig i forhold til fotoet, er at mønstret er for regelmæssigt."
- "Trykket arbejder jeg videre med. Jeg har fundet ud af, at jeg skal bruge pyntesten, min prinsesses fødder og mine fire blyanters top til at trykke med. Derudover har jeg fundet ud af, at jeg nok vil bruge to farver - noget med gul og sort eller blå. Motivet kan jeg sådan set rigtig godt lige som det er på fotoet, men de næste eksperimenter kredser om mikroplanet, tror jeg...Det færdige motiv bliver ingen lukket kasse - det kan jeg også se ved hjælp af akvarelbillederne - det er for kedeligt."
- "Nu skete der så endelig noget inden i mig - de der klare linjer, som skabelonen laver - dem kan jeg rigtig godt lide!!! Jeg gik straks i gang med at lave en skabelon for den nederste del af billedet og trykte farven med svampen:"
- "Det blev jeg rigtig glad for! De gule pletter blev trykt med blyantens bagside. Nu er det ikke så kartoffeltryksagtigt længere (dette nævner Sanne i sin logbog i starten - hvilket fik mig til at grine, fordi jeg sådan set havde det nøjagtigt på samme måde :))))))) - go for it!"
3. RUM = undervisningsrum, studierum og fælles refleksionsrum:
Her føres en dialog mellem en studerende og 2-3 medstuderende omkring det praktiske arbejde. Hver studerende lægger et inspirationsfoto + et foto af et af sine tryk/male eksperimenter ind på Black Board, og medstuderende giver respons ud fra et opstillet idekatelog. Ideen er at den studerende laver nye eksperimenter ud fra den "samtale" der er ført. Hensigten er at lave min. to runder, så den studerende ikke kun gør brug af sin egen viden, men lader sig vejlede, udfordre og inspirere til nye og anderledes løsninger.
Dette rum struktures i et forum på Diskusssion Board, hvor hver studerende har sin egen tråd. Responsen organiseres i allerede etablerede studiegrupper og læreren understøtter/går ind, hvor det er givtigt eller påkrævet.
Eksemplet Heike fortsætter
Heike lægger flg. to billeder på Black Board: Inspirationsfoto og et af sine eksperimenter.
Respons fra Anne Mette:
"1. Hvad ser jeg? Jeg er helt vild med det foto, du har valgt til inspiration. Så vidt jeg kan se tilstræber du samme komposition i dit tryk som i fotoet - der er nogle linjer, som tydeligt går igen. Mange af dine tryk er holdt i grønne farver - er der en dybere grund til det? De sidste skriver du er akvarelskitser. Betyder det, at du har malet med stoffarverne på stoffet med en pensel? De øvrige eksperimenter har du vist brugt forskellige "trykklodser" til?
2. Vurdering. Linjerne har jeg allerede nævnt. De skaber en tydelig forbindelse til forlægget og giver dynamik i trykket. Fotoene her i BB er ikke tydelige nok til, at jeg kan se detaljer, men du skriver selv, at du bl.a. har brugt aubergine til at give dybde. Det tror jeg er vigtigt for at skabe liv i den ret store flade nederst.
3. Associationer/ideer. Jeg kunne tænke mig, at motivet også ville være flot i nogle mere "isede" farver - blå, hvide, måske med lidt sølv. Måske man kunne opnå spil i de større flader ved at bruge teknikken "malede bunde", hvor de områder, som skal holdes hvide, forinden afdækkes. Så mange var ordene for nu (ihh, for er det svært, når man ikke kan få et ordentlig kig og et "føl" på tingene). "
Svar fra Heike:
"Tusind tak for din fyldige respons :))) En del af spørgsmålene giver sig selv, når du går ind i logbogen - der har du bl.a. et foto af mine "trykklodser"... akvarelskitserne er rigtige akvareller, der er overført med rammelim.
Dejlige konstruktive tanker - jeg tænker lige over det med de "isnende" farver; så også noget vildt inspirerende hos Annette i vores inspirationsrum i flickr.-jeg anbefaler et besøg, selv om der ikke ligger så meget endnu. Se her: http://www.flickr.com/photos/16372601@N00/ (det er flade 004, der inspirerer mig mest - det ser drøngodt ud) klik ellers under groups og så medlemmer og så på den enkelte, her pinette."
Anettes eksperimenter, som Heike inspireres af:
Heikes efterfølgende eksperimenter på vej mod endeligt produkt:
Formålet med dette rum er at iscenesætte den reflekterende samtale mellem flere fagpersoner, hvor tingsliggørelsen er udgangspunktet - en samtale som automatisk finder sted i face-to-face undervisningens praksisfællesskab.
Det værdifulde i en sådan samtale er at den medstuderendes viden/faglige resourcer kommer til overfladen/bliver bevidstgjort i selve situationen, når hun møder det visuelle billede af eksperimentet. Hermed bliver både den studerendes og den medstuderendes faglige viden/repertoire redskaber i den pågældende proces.
4. RUM = præsentationsrum, fælles ressourcerum og studierum
Undervejs i forløbet skulle de studerende offentliggøre deres inspirationsfotoserie på billedsiden flickr.com. Ligeledes skulle de som afslutning på studieforløbet lave en billedcollage af et valgt inspirationsfoto + 2 tekstile eksperimenter + færdigt produkt (brugstekstil) hvori et af eksperimenterne var anvendt. Billedcollagen blev lagt i et fælles grupperum på flickr.com.
Randi Heide
Heike Nebbe
Anne-Mette Sprogøe
Ideen med flickr.com er at skabe et fælles ressourcerum, som danner rammen om dele af den gensidige faglige inspiration, - et rum hvor de mange forskellige løsninger af den samme opgave visualiseres.At skabe et fælles virtuelt ressourcerum er for mig at se en nødvendighed i net-undervisningen, da den gensidige faglige inspiration og udveksling af ideer og muligheder, som helt af sig selv indfinder sig i nær-undervisningen, må etableres i det virtuelle rum. Når man arbejder sammen kommer dialogen af sig selv, og herigennem udvikles ens faglighed og ens engagement øges, så man får lyst til at vove sig ud på ukendt land og søge faglige udfordringer man ikke havde forestillet sig - de muligheder må vi også give net-studerende.
Desuden er den nonverbale kommunikation, der kommer til udtryk gennem tingsliggørelsen, afgørende for bredden af den studerendes faglighed og af stor betydning for fagets udvikling, så det ikke bliver hobbybøger og ugebladenes tilgang til det tekstile område, de studerende skal identificere sig med, men netop den faglighed, der udspringer af den gensidige inspiration i håndarbejdsfagets praksisfællesskab.
REFLEKSIONER: DE STUDERENDES OG MINE - PÅ VEJ MOD FASE 3?
Afsluttende logbogsrefleksioner:
Refleksioner rum 2: Eksperimenterende arbejdsform og logbog
"Jeg har været rigtig glad for at arbejde i den eksperimenterende arbejdsform, da jeg herigennem finder det spændende at nye udtryk og dermed nye indtryk dugger frem fra "legen". Jeg har ind imellem været lidt låst fast af mine fotos, og har egentlig været mest optaget af de først processer - hvor det hele ligsom stod frit - og åbent."
"Det har været svært i starten, men blev faktisk meget givende til sidst. Havde jeg haft en anden tilgang til opgaven, ville jeg ikke være endt med produktet som det ser ud nu. Og jeg ville heller ikke have følt den samme glæde ved at være kommet frem til noget. Min svigerinde, der var med til de indledende øvelser, synes at det er genialt, vi først har fået at vide så sent i forløbet, hvad det egentlig skulle ende med. Jeg synes også, at det blev alletiders."
"Gennembruddet kom først, da jeg begyndte at trykke på andet end de gamle lagner og som noget af det første fandt noget groft hessian frem. Da jeg samtidig fik øje en tidlig malet bund i nogle skrappe grønne farver, som havde en struktur som mindede om sten, kunne jeg se nogle muligheder i at kombinere teknikken ”malede bunde” med det grove stof. Eksperimenter med flere forskellige grå farver blev udført, men det første hold viste sig at få for meget farve, så stoffets tekstur forsvandt. Næste hold blev bedre, næste igen fik tilført lidt Reflexx og så var den ved at være der. Dog manglede der stadig lidt, som kunne overraske øjet, og det blev tilført i form af runer i metalfolie plus lidt små prikker, også i metalfolie."
"Mht. logbog - så har jeg selv lige skulle tage mig sammen til at få begyndt. Man skal nok øve sig i at reflektere sort på hvidt - forstået på den måde at mange reflektioner jo sker inden i hovedet og derfor kan være svære at konkretisere. Det er selvfølgelig vigtigt at kunne og derfor tror jeg at det er super med en log bog - især hvis man har været vant til det fra starten (folkeskolen). Man bliver tvunget til at sætte ord på sine handlinger og dermed tvunget til at tænke over egen læreproces."
Refleksioner rum 3: Billeder i Black Board og reflekterende samtale
"Jeg er til gengæld helt vild med at lægge billeder ind i dialogerne på bb. Det synes jeg simpelthen har været genialt. Det burde være indført fra starten så man blev øvet i at vedhæfte så man kunne følge hinanden lidt i processen. Desværre sænker det stadig mange i arbejdet men det må vi håbe løser sig med tiden. Måske mediet heller ikke kan holde til det i længden? Vi lever jo med visuel kommunikation så det er jo super oplagt."
"Jeg må indrømme at jeg ikke har brugt den fælles dialog på bb omkring eksperimenterne - dels fordi dialogen har være begrænset og dels fordi forløbet har strukket sig over et længere forløb - hvilket har resulteret i at vi har været forskellige steder på forskellige tidspunkter. Når nogle f.eks. arbejdede med tryk ud fra fotos var andre i gang med de indledende - det tror jeg har været en af grundene til at det har været svært at holde dialogen kørende. Man må nok også indse at på disse "selvstudier" er tidsfaktoren vigtig især fordi vi alle enten har arbejde og/eller børn der skal passes.Jeg ser det imidlertidig ikke som noget negativt - jeg har netop valgt denne studieform fordi jeg selv kunne disponere over min tid - og fordi jeg på "normal" studie fandt meget tid og gruppearbejde "spildt." Jeg oplever selv at dialogen på bb tilpasser sig behovet - er jeg i tvivl eller ønsker jeg respons eller selv at give respons står det mig frit for - og det synes jeg studiets fordel. Man kan få respons når man har brug for det."
"Dialogen har en stor betydning for mig og her har jeg nydt grupperummet og mailen, fordi vi i vores gruppe har lignende behov. Vi vil gerne se hinandens ting, tale om det og høre konstruktiv kritik.På bb har der været lidt, men ikke meget. Det ville have været rart med flere udmeldinger – helt klart."
"Dialogen omkring arbejdet. Her gælder også det, jeg før har skrevet om det manglende flow i min egen proces, som også havde konsekvenser for dels det, jeg lagde ud i Flickr.com og dels mine bidrag til dialogen. Jeg synes, at det blev demonstreret i det forrige forløb vi havde, at den bedste dialog er den, som opstår spontant. Man skal føle, at man har noget på hjerte, for at gå helhjertet ind i dialogen. Alternativt kunne man tænke sig en meget struktureret dialog (som der egentlig også blev lagt op til), hvor der stilles nogle helt konkrete og kontante krav til indlæggene. Men den lægger så til gengæld nogle restriktioner på dialogen, som kan virke hæmmende."
"Dialogen omkring eksperimenterne kom aldrig igang i min gruppe. Der var ingen af os, der havde fået lagt billeder ind, så det gav ligesom sig selv. Men det var da lidt ærgeligt, jeg er sikker på, vi kunne have hjulpet hinanden igang med nye ideer og inspiration."
"Mit store problem har været selve den tekniske del af opgaven. Det har været rigtig svært p.g.a. mine manglende forudsætninger ( og deraf modvilje), så det har taget meget tid. Det har dog været en rigtig god oplevelse, når det er lykkedes. Og jeg kan sagtens se det brugbare i billedebehandling, Flickr, og den gensidige inspirationskilde det kan være, når man deler visuelt med hinanden."
Refleksioner rum 4: Gensidig inspiration på flickr.com
"Jeg er meget nysgerrig og inspireres gerne. Hvis vi var dagstuderende, kunne vi arbejde sammen – hvilket sagtens kan være meget givende. For mig er det oplagt at prøve samme oplevelse på bb og via flickr.
Og jeg er stadigvæk overbevist om, at det kan lade sig gøre!Flickr. har jeg oplevet som et godt værktøj – jeg har fint kunne forstå Hannes vejledning.Men her gælder det samme som på bb – hvis det skal blive et virkelig godt værktøj for alle, burde der være flere, der lægger ind og inspirerer med både egne billeder og feedback."
"Arbejdet på flickr.com har været lidt blandet for mig. Det ville have været optimalt for mig om det var alle trykkene som lå der og ikke blot fotografierne. Jeg har lidt svært ved at bruge andres fotos ud over at kigge på flotte fotos. I forhold til emnet tryk har fotografierne ikke inspireret mig - måske også fordi vi havde forskellige virkemidler og derfor ligsom havde vores eget "spor". "
"Ang. flickr.com så skulle man måske fra starten oprette en "klasse" så man igennem hele året kunne følge med i elevarbejde - også på tværs at klasser. Det er jo oplagt at eksamensudstillinger m.m. ligger til inspiration for andre. Samtidig synes jeg det er et overskueligt medie som stort set alle burde kunne finde ud af - og så er det gratis! Jeg kunne lige forestille mig emner som f.eks. filt og beholdere osv. ligge side om side, så man altid ville kunne logge sig ind og fornøje øjet."
"Brug af flickr.com. Det er aldrig det samme som at være der selv. Det sagt, synes jeg der er nogle muligheder i Flickr.com. Alt har en tilvænningsfase, men jeg kan godt forestille mig, at det kan blive en virkelig godt redskab på fremtidige håndarbejdshold (eller hold med manuel design – var det vist, det kommer til at hedde). Jeg følte mig meget overvældet af Hannes ”manual” og må indrømme, at jeg aldrig nåede helt igennem den. I stedet gav jeg mig til at prøve mig frem, og det gik egentlig meget nemt"
Erfaringer:
1. RUM:
- Noget af undervisningsmaterialet må forenkles, så den studerende ikke "drunkner" i arbejdsbeskrivelser.
- Større visualisering i det håndarbejdsfaglige undervisningsmateriale.
2. RUM:
- Logbogen har en tendens til at være mere beskrivende end reflekterende - altså mest fokus på hvad har jeg gjort en reflekterende overfor f.eks. de mange muligheder, hvad lykkedes og hvorfor, hvad kunne gøres anderledes osv.
- Ikke alle anvendte logbogen.
- For enkelte blev logbogen mere et frustrationsrum over egen proces eller mangel på sammen og medstuderendes manglende deltagelse.
- Problematikker omkring manglende dialog, eller mangelfuld dialog omkring konkrete færdigheder og fremgangsmåder - at de studerende ikke løbende støttes i tilegnelse af færdigheder, praksis omkring arbejdsbordet osv.
3. RUM:
- Den reflekterende samtale var svær for / ikke anvendt af mange studerende - herunder bud på forskellige årsager:
- Teknikken med anvendelse af billeder på Black board tog tid fra selve håndarbejdsprocesssen, og dermed den reflekterende samtale.
- De studerende befandt sig på forskellige stadier i håndarbejdsprocessen, hvilket betød at responsen ikke blev givet når der var behov for den.
- Svært ved at se formålet = overflødigt = nok i egen læreproces.
- Giver ikke den samme ordveksling som i face-to-face situationen - mere omstændig, både pga. skrifteligheden og at samtalen foregår asynkront.
4. RUM:
- Igen blokerer de tekniske udfordringer - blot tanken om teknikken får nogen til at stå af!
- Mange fik lagt inspirationsfotos ind - kun få billedecollagen. Igen tog det tekniske tid og energi og det håndarbejdsfaglige led herunder.
- Usikkerhed overfor det offentlige rum.
Afsluttende bemærkninger:
Problemstilling forud for udviklingsprojektet:
- Hvordan kan vi skabe et virtuelt praksisfællesskab, som animerer til deltagelse og hvor den enkeltes faglighed udfordres og udvikles samtidig med at de studerende får åbnet øjnene for betydningen af egen og fælles reflektion, og kan anvende hinandens resourcer som et læringspotentiale og hermed se muligheder i den gensidige inspiration?
- Hvordan kan vi tilgodese de studerendes forskellige it-kompetencer?
Selv om alt langt fra er lykkedes, er jeg stadig af den overbevisning at mange af ideerne i det beskrevne undervisningsforløb/studieforløb er anvendelige. Heikes eksempel er "det gode eksempel", og "beviset" på at det er muligt, og at den studerendes læring og hermed faglighed styrkes:
- Fagligheden styrkes gennem dialog og gensidig inspiration.
- De får mulighed for at "sætte faget på sprog", og hermed udvikle deres fagsprog.
- Det bliver naturligt at sætte ord på det nonverbale/den tavse viden, hvilket er nødvendigt for at kunne indgå i en udviklende samtale med eleven.
- Oplever at håndarbejdsprocessen ikke kun er en privat sag, men også er et led i andres læring.
Uløste problemstillinger:
- Hvordan kan vi lave et virtuelt praksisfællesskab, der animerer til deltagelse?
- Hvordan kan vi tilgodese de studerendes forskellige it-kompetencer?
Kommunikative udfordringer i håndværks- og udtryksfag
